Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Som baaren af Vinger flød de liflige,
smeltende Toner ud i Rummet gydende Lys og Fred
ind i Tilhørernes Sjæl. Ikke en eneste falsk,
’ disharmonisk Lyd skuffede deres Øren, og med
forventningsfuld Skjælven lyttede de til de rene,
skjønne Violin Toner, der greb dem med en
uimodstaaelig Magt, bringende Spaadom om
noget endnu Skjønnere og Herligere. Alle disse
Mennesker, som hidtil havde kjedet sig eller
sovet indvendig, følte sig pludselig hensatte i
en hel anden Verden — Mindernes Verden.
Hvad der for Aaringer siden havde
gjennem-tonet deres Sjæl, hvad denne havde indspundet
i sin fineste Væv, det viste sig nu for Tanken
som stille Minder fra Fortiden, sørgelige eller
lykkelige, eller som en mægtig Attraa efter
denne Verdens Magt og Herlighed. Et Hav af
Toner, lette, glade og vildt fortvivlede, der
smeltede sammen i én eneste skjøn Harmoni,
væltede som en mægtig Poesiens Bølge ind over
Salen. Albert syntes at voxe for hvert Strøg,
han gjorde med Buen. Trykkende Violinen ind
mod sit Bryst og dirrende af den Lidenskab,
der glødede i hans Indre, gik han fuldstændig
op i de Toner, han frembragte. Snart rettede
han sig op i hele sin Højde, og snart bøjede
han sig forover, idet han fulgte Buens Bevægelser.
Hans venstre Haand laa som stivnet langs
Grebet omfattende dette med de lange tynde
Fingre, og hans højre bevægede Buen kraftigt,
men blødt og uden mindste Vibreren. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
