Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
nye frem. Under Indflydelse af Musikkens
Toner førte Tanken ham tilbage til hans første
Ungdom. Han, der allerede var lidt træt af
Livet og noget blaseret, følte sig atter som den
syttenaarige glade, lykkelige og lidt naive Yngling,
han dengang havde været. Op af Erindringens
Hav dukkede Billeder fra Fortiden, der fyldte
hans Sjæl med Vemod og gjorde Hjærtet blødt.
Han mindedes sin første Kjærlighed, Kusinen i
den lyserøde Kjole, det Kys, han havde røvet
fra hende, og sin Vandring sammen med hende
gjennem Lindealleen, en dejlig maaneklar Nat.
I alle disse Minder fra svundne Dage lyste hun
som en Sol gjennem Taagen, vækkende Ønsket
hos ham og Troen paa Muligheden af en
umulig Lykke. Indtryk fra Ungdommens Dage,
som han troede udviskede og glemte, viste sig
nu at have slaaet Rod i hans Sjæl og voxede
op til at have Gyldighed for stedse. Og alt
medens Erindringerne strømmede ind paa ham
og fyldte hans Sjæl med Vemod, talte Violinen
stadig ét og samme Sprog. »Ja, dengang var
du glad og lykkelig,« sagde den, »og det bliver
du aldrig mere. Dengang ejede du Kræfter,
som man kun ejer én Gang i Livet. Begræd
Tabet af hin lykkelige Tid, udgyd alle de
Taarer, du har, og dø i disse Taarer — det er
den eneste Lykke, der er dig levnet!«
Da Albert kom til Finalen, farvedes hans
Ansigt af en svag Rødme, hans Øjne glødede,
og Sveden randt i Strømme ned ad hans Pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
