Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
men uden Held, da Sachar havde været saa
forsynlig at aflaase den. Albert var i Dag om
muligt endnu mere mørk og tavs end den
foregaaende Dag, og hans Ansigt viste en sygelig
Rædsel, hver Gang hans Øjne mødte Delesovs.
Han vilde intet spise, rørte ikke sin Violin og
svarede ikke, naar der blev tait til ham.
Sent om Aftenen kom Delesov hjem træt
og i daarligt Humør. Han havde hele Dagen
haft travlt i en Sag, som forekom ham selv
yderst simpel og let at ordne, og var dog ikke
kommen et Skridt videre med den. Endvidere
havde han haft det Uheld at tabe i Whist oppe
i Klubben, og det ene med det andet gjorde,
at han slet ikke var i sit Es.
»Naa ja, lad ham saa sejle sin egen Sø,«
sagde han ærgerlig, da Sachar forklarede ham,
at Tingenes Tilstand var komplet uforandret.
»I Morgen vil jeg have bestemt at vide af ham,
om han vil blive hos mig og følge mine Raad,
og hvis han ikke vil det, kan han gaa sin Véj
strax. Nej, jeg holder ikke paa ham; jeg har
allerede gjort meget mere for ham, end han
fortjener. — Ja, der kan man dog se, hvor slet det
lønner sig at gjøre godt mod sine Medmennesker I«
tænkte han. »Jeg tager dette snavsede Dyr op i mit
Hus, tilsidesætter min egen Bekvemmelighed for
hans Skyld og render hele Byen rundt for at
skaffe ham Plads. Og den eneste Tak, jeg har
for det, er, at han betragter mig som en Tyran,
der holder ham indespærret for sin Fornøjelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
