Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
ståk Brystet frem. Pludselig berørte en Haand
hans Skulder. Han vendte sig om og opdagede
i Halvlyset en Kvindes Skikkelse. Det var
hende. Hun saa’ sørgmodig paa ham og rystede
paa Hovedet, og i samme Nu gik det op for
ham, at han bar sig ad som en taabelig,
forfængelig Nar. Hun vinkede ad ham. »Hvor
hen?« spurgte han, men hun sendte ham kun et
langt, inderligt ßlik og sænkede Hovedet. Ja,
det var hende — hende, han elskede! Om
hendes fyldige skjønne Hals sad Perlesnoren, og
de hvide Arme vare blottede op over Albuen.
Hun tog ham ved Haanden og førte ham
gjennem Salen. »Udgangen er til den anden Side,«
sagde Albert, men hun smilede biot og førte
ham videre. Da han kom udenfor, mødte hans
Øje Maanens blanke Skive, der afspejlede sig i
Havet, og saa stærk var dens Glans, at Maane
og Vand løb ud i ét. Han kastede sig ud med
hende i de maanebelyste Bølger og følte en
usigelig Lykke ved at holde hende i sine Arme.
»Drømmer jeg ikke?« spurgte han sig selv.
Men nej, det var Virkelighed, eller rettere tait,
det var mere endnu — det var baade Drøm og
Virkelighed. Han følte dog, at den overjordiske
Lykke, som han fornam i dette Øjeblik, allerede
stod i Begreb med at flygte for aldrig mere at
vende tilbage. »Hvorfor græder jeg?« spurgte
han hende. Hun svarede ikke og saa’ bedrøvet
paa ham. »Vil du ogsaa elske mig, naar jeg
vender tilbage til Livet?« hviskede han. Hun
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
