Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 129 —
et Par langsomt hviskende forbi dem i den
halvlyse Nat og søgte en Bænk.
»Naa ttor jeg, dom speller Reilamder,«
hun sagte,
»Ja, — skal vi gua hen igjen aa danset
»Nei —l*
Der var gaat en Stund, og de havde
siddet og smaasnokkel, Del var, ligesom de hadde
kjendt hverandre længe. Han hadde fortalt hende,
at han hedde lagt Mærke til hende fra Grand,
og iit hun var den al [er vakreste Pige i
Kristiania *— ja ikke alene det, men vakrere end
alle Damerne tilsammen, og han havde spurgt
hende, om hun [kke havde en’ Søster, Neidda
hun hadde ingen Søster, bare en Bror, som
var syg, Og han havde- talt saa pent og
fornuftig med hende, sagt, at hun mantte
vaire fornuftig og forsigtig og ikke gjore som
alle de andre, som det gik saa galt med ■ ■
for det var svært farligt med hende det, at hun
var saa vakker hun bui-de forlove sig og gifte
sig — det kunde ikke være tioe vanskeligt Jbr
hende at faa en bra Mand, som var lidt
velstående. Ja, saa vakker, som hun yar, saa kunde
det da let hænde det, at hun kunde bli gift op i
de høiere Samfundslag, sa1 han, det kom bare an
Kr.ihir Altnrtiii*. fj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
