- Project Runeberg -  Albertine /
136

(1886) [MARC] Author: Christian Krohg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 136 -

talt pent og fornuftig med hende og bedt hende
være fm-sigtig — rigtig forsigtig.

Han advarede .hende bestandig. Hun syntes,
han maatte være den snilleste Herre i Verden,
som han var den peneste og den fineste. — Men
der var en Ting, som hun undrede sig over og
havde syntes ikke var rigtig. Naar han var saa
græsselig fin forresten og havde saan Smag,
hvorfor havde han da filtede Støvler og slcjseVP Hæler?
Hun havde set det, naar han slog Benene över
Kors, naar de sad päa Bænken nede paa
Fæst-mngsvolricn. Hun havde aitid syntes, at det var
det simpleste af all det at ikke veefe pun paa
Bena — for det var ligesom man trodde, at
.det var vanskeligere for Folk at se Jet der,
og hun havde tænkt svært meget paa det for
hun tænkte bestandig paa dan første A flanen
dernede paa 17de Mai ug paa hvert Ord, som
han havde sagt. ^Dere« havde hun kommet til
at si et Par Gange — men hun havde grebet
sig i det — aldrig til ham — naturligvis — det
havde vært til Olsa, da hun havde væn inde paa
Gcburtsdagskaffi, Nei, naar hun var sammen
med ham saa kunde hun ikke si Derc; det
var ligesom hun ogs&a blev finere bare af at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:12:41 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kcalbertin/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free