Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 143
Skridtene var blet borte, mei* der-kom noeu
igjen, aa gid, aa gid!
Hun kunde ikke se derbort li un vidste
akkurat, hvorledes det vilde se ud, hvis del var
ham, bag Træerne — naturligvis var det ham, det
maatte jo være hatn, han, som var saa snil, ban
kunde da ikke ville gjøre hende noe sau. vondt,
som ot det ikka var ham — det var ham. Nei
det vilde være altfor morsomt. — Hun saa bort.
Du store Gud — det var Fuldmægtigen- —
Om han havde set hende kysse H elgesen
-kanskje hun ikke havde Lov at sidde her! —
Tænk, om han tog hende ind paa Stationen
med det samme. —
Du stora Gud — aa ja forresten, det kunde
naa være det samme alting j Verden taöa ■ - han
havde ikke Uniform pna, — Skulde hun ramme,
endda var det Tid — det var da svært, sau
hjui-bent, som lian var da i –endda var det Tid, du
store Gud! — Ja, han saa pna hende, — Aa ja,
det kunde rum være akkurat — akkurat —
akkurat det samme med alting —* og hun hasrib
ligesom ind i Öret Helgcsens Slemme, soui Sttgde:
-— »Det vilde jo attsaa væne svært stygt uf mig,
som skulde passe paa Dig.- Han stod foran
hende. Hun var saa bange,, li un var saa rolig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
