Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 150 —
kant af Fanden skinte frem — hail reiste sig
forsigtig og delte det endda lidt mere.
Under øionbrynene faldt der dybe Skygger,
og derudaf rundede de lukkede øieiaag sig frem,
sluttende last til Oiet og med et træt, lidende,
blnaligt EmailleskjÆr over.
!»™––––- lange Sienhaar!«
Han satte sig igjen.
Efter som Kindens blege, ovale Linje gled
forsvindende nedover mod Halsen, tabte del varme
gule Lys sig uden nogen Grænse i Skyggen
nedenfor øret og kom saa for sidste Gan(g igjen
jpua Halsens strakte Muskel, San. seirede
Skyggen og blandede sig i umærkelige Overgange
med den bundiiise, morke Afgrund I I’loilen.
Han vilde onske, at ban var Maler, eller at
han havde en Maler her, — Hvor hun var vakker
— formelig en Skjanhed ja han vilde slet ikke
vige tilbage forat bruge Ordet Skjønbéd!
’’Skuldrene lidt for
brede.-.Men det gjorde ingenting, syntes han — og
Hstanden lidt for stor, men Partiet over Knogerae
meget fint alligevel. Heigesen var en stor, stor
Tosk, hvis det var sandt, hvad han havde fortalt
ham, at hun ikke havde rort hende, en stor, sfor
Tosk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
