- Project Runeberg -  Albertine /
168

(1886) [MARC] Author: Christian Krohg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 168 —

Druer, og hun tog Posen op og spiste hele Tiden.
En Sporvogn ramlede forbi i Varmen — det var
domt, hun ikke havde gjomt 15 øre. Aa ja —
naa. var det ikke langt igjen — Smalgangen
Lakkegaden — skulde hun gua op og se til
G amts og gi* hende noen Druer? Det var jo
længe siden naa, hun havde set hende - - de
kjedede sig vist bra om Dagen, Gamlen og hun
deroppe i Varmen naa, uden hende — ja, naa
kunde de ha det saa godt — naa — naa var
hun sin egen Herre, naa vilde hun prove det
engang - man skal prøve alting i Verden,

Eller skulde hun gaa opom Oline og hilse
prtft hende for en Gangs Skyld* Det var domt
at være Uvenner med sin egen Ses tor, ug Oline
var jo noksaa snil — det var dumt at ta’ son
tungt paa alting. Herregud man maa være
i gfidt Humur og la Horn In suse og Ballongen
gaa! Hun tog en Drue og nynnede: »Gine^

min deilige Mø — Er Du med paa den*-

Hun lukkede Posen lort ig|en og rettede sig
lidt op der kom en fin, flot Heire ret foran
hende, den eneste, hun havde mødt p;ia hele
Veien. Han gik langsomt, da dc nærmede sig
hverandre; saa hende bestemt ind i Øinene,
mens han gik forbi. Kolig saa hun paa ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:12:41 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kcalbertin/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free