Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183 -
sortklædt — tilbagelænet i den knirkende
Kurv-ijtoføn ved Vinduet, og igjen nem det faldt et
varmt Aftenskjær, som farvede Halvgardinet
rodligt og slog en gTiCSgran lysende skjatv Firkant
paa den blaa Væggen. En anden lysende,
firkantet Solskinstlæk laa og strakte sig fladt ned
paa Gulvet, forbundet med det andre Vinduet ved
en - skinnende, bolgende, skrua Stavkolonne, og
det gamle, mugne Værelse var fyldt med ot varmt,
rigt Skjær af Solen. Og paa Edvards Plads henne
ved Ovnen sad en sortklædt til —- det var Mor
Kristiansen, med de gamle, visne Hænder i det
sorte Skjod.
Længe havde de siddet slig uden at tale
sammen, kelt siden Middag, da Solen faldt hvid
ag kraftig ret ind — bare engang imellem en
Knirking i Kurvstolen, naar Albertina rorte paa sig.
Og Solen havde dalet, og det var blet lidt
mørkere og Skinnet dorinde mere og mere
gyldent. mere og mere rødligt
*En Cigaret1. Den, som havde
en!-Hun sad urolig — Stolen var ligesom far
trang til hende, den passede lirke og hun kunde
ikke linde en Stilling, som var
god– Hun havde en væmmelig Følelse, der hun
sad, af, at Verden og Livet gik fra hende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
