Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trængselen og neppft Tik leveret sin Billet — ind
i den støvfyldte, gyngende Sal,
Og indenfor der, lige ved Duren, stod Winther
i Uniform — men trodsig og fast s;m hun hum
lige ind i øinene og hilste, -Tag mig, om Du
kan.- — Hun hilste ikke igjen.
Og hun gik videre hen mod Ringen, over
hvilken hun sa;t de hoppende Hoder i Reilamderen
og følte Winthers ørne folge hende nedover
Rygraden,
■-For ,jeg ossaa Turr ossart firs, vi er Folk"
hun, nynnede stut smaat med - er det da
ingen her, som jeg kan danse med? Skulde
hun gaa lien og s parge Winther, om han vilda
bare lor at ;erte ham? Gud, nei, han vride
bli for sint — det turede hun alligevel ikke.
Men ved Siden af hende stod en ganske
liden ung Herre med hoi, blank Flos paa det
blonde Haar og hoi Snip om sin tynde lille
Hal* som en rigtig Engelskmand — ængstelig
og nysgjerrig son han paa den hvirvlende
Dansen foran sig og slugte alt med sultne Øine,
Hun huskede godt, hun havde set ham pna
Karl Johan gaa op og ned med de fineste
Damerne, og Albertinc nærmede sig til ham, smilte
og nynnede: -For ferr ossaa lirn pssaa jeg, vi er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
