Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
megen selvfølelse til at ville søke sin mor, saalænge hun bare
var marinesoldatens kone, var ogsaa den som nu, efterat hun
var kommet saa helt ovenpaa, seiv rakte oljegrenen frem. Like
som denne ogsaa av bedstemor blev mottat, straks hun hadde
fundet ut, at datteren i realiteten maatte siges at være skilt fra
sin mand. Og saasom bedstemor fandt det temmelig ensomt at
skulle bli sittende alene tilbake i sin enkebolig, mens Amelia
erklærte, at hun sammesteds holdt paa at kjede sig ihjel, blev
det tilsidst besluttet, at de skulde komme beggeto for at slåa
sig ned for godt hos mor. Saa skedde ogsaa til avtalt tid.
Milly, som tante til daglig blev kaldt, var tre aar yngre end
mor. Hun var svært pen, likesaa kvik som sin søster, kanske
med noget mere alvor i sit ydre, men med betydelig mere
indvortes lyst paa spilopper. Bedstemor var et grættent, ond
skapsfuldt gammelt hespetræ og en svær maskine, men særdeles
respektabel i sit ydre. Det siger sig seiv omtrent, at Amelia
ikke bidrog til at formindske tilstrømningen til mors butik og
leiebibliothek, som tvertimot nu mere end nogensinde blev søkt
av d’herrer officerer.
Det varte ikke længe, før tante Milly var likesaa glad i mig
som jeg seiv i spilopper. Noget som heller ikke var at undres
paa overfor en slik pragtblomst av en skøiergut. Ogsaa var
jeg seiv snart mere glad i hende end i mor, fordi Milly altid
holdt med mig i mine paafund. Mor derimot satte et alvorlig
ansigt op og skjendte ogsaa iblandt, mens bedstemor skjeldte
mig ut og varmet ørerne paa mig baade i tide og utide. Hver
ken skjend eller ørefiker hjalp imidlertid det allermindste, tante
Milly derimot brukte mig som sit redskap, hvergang hun hadde
sat sig et spilop i hodet, som hun seiv ikke turde sætte iverk.
Samtidig som det saaledes blev mig, hvem al æren for hendes
paafund tilfaldt, bør dertil føies, at ogsaa alle skjend og strips
for dem faldt over mit hode.
Men hvad brydde jeg mig herom? Tante Millys kaker, kjærtegn
og rosiner, lagt til min egen medfødte uglspilnatur, var mig mere
end erstatning nok, ikke bare for de leilighetsvise bebreidelser
fra mors side, men ogsaa for de ilskne klask, jeg av min vær
dige ~bedsta’s" lange rovfugleklør blev betænkt med. Desuten
gjorde ogsaa officererne ikke saa litet væsen av mig, og det
maatte visst ogsaa erkjendes, at jeg var en opvakt liten fyr,
seiv om jeg bestemt avslog at lære mine bokstaven
Min store beskytter hadde jeg i en kaptein Bridgeman, en
herre av usedvanlig slankt og yderst elegant utseende, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
