Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
B Nei," svarte jeg.
~Hvor har dit bæst sine manerer henne? . . . ~Nei" —?. .
„Vil du for al fremtid aldrig glemme, at det heter: «Nei,
sir!" . . . eller: ~Nei, mr. o’Gallagher!" Har du forstaat?
Altsaa nu svarer man Ja", . . . hvafforno’ —?"
~Ja, hvafforno’."
~Overidiot! . . . ~Ja, mr. o’Gallagher," skulde du svart.
Og glem nu ikke, at dette er sidste gang, du blir mindet
om det."
B Nei, mr. o’Gallagher!"
~Aha, vil man se! Der fin’s ikke den ting, som hamler
op imot aa komme paa skole. Nu har du allerede lært dig
manerer, og dermed kan vi vende om igjen til, aaffer Johnny
Target dernede fik sig det klask i skolten, som tvang taarer
frem i hans øine. Det skal jeg si dig, det var for, at’n
snakket! Det først og fremste for alle gutter aa lære, det er
aa holde mund. Og nu, master Keene, kan du sætte dig paa
pladsen dér og ikke si et eneste mukk den hele tid, saalænge
du er i skole, eller det vil ende med et knald. Som for nær
værende vil bety omtrent det samme som, at jeg ellers kommer
til at flåa dig lys levende, som kanske ikke kunde være saa
ganske avveien allikevel, efter hvad vi alt kjender til dig?"
Jeg var klok nok til straks at ha lugtet, at mr. o’Gallagher
ikke var at spøke med. Jeg indtok derfor min plads og moret
mig med at lytte til de forskjellige lekseramser, som gutterne,
én efter én, maatte gaa frem foran ham med, samt at betragte
de deri regelmæssig indflettede avstraffelser, som bare de fær
reste undgik. Endelig var middags- og fritimen inde, da gut
terne blev sendt bort og enten tok med sig sin kurv med ivæ
rende mundforraad, eller løp hjem for at spise med sine for
ældre.
Jeg befandt mig nu alene tilbake overfor mr. o’Gallagher
og sendte min egen matkurv et længselsfuldt sideblik, saa alt
for gjerne som jeg nu skulde tat fat paa indholdet av den,
men jeg sa ingenting. Mr. O’Gallagher lot imidlertid til at ha
læst mine tanker.
~Ogsaa du, mr. Keene," sa han, ~kan faa lov til at gaa
din vei saalænge og skraale dig hæs til gjengjæld for, hvad du
her i den veien har forsømt."
Faar jeg spise min middag, sir?" spurte jeg
~Er det den, du har i kurven der? ... Jo, med stor for
nøielse! Jeg vil allikevel først bare kaste et blik paa kurven
og dens indhold. For, ser du, mr. Keene, der gives levnets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
