Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
far. Fordi Ben i sin tid hos ham hadde indtat — og været
ham en trofast tjener i — omtrent samme stilling, som hun seiv
hadde indtat hos hans tante, frøken Delmar. Ogsaa var dette
granden, hvorfor kaptein Delmar interesserte sig for mig og
hadde lovet at gjøre saa meget for mig. Hvorfor jeg for Guds
skyld nu maatte vise ham den største ærbødighet og aldrig
prøve paa at spille ham noget slags puds. Han vilde i saa
tilfælde opta disse som en voldsom fornærmelse og sende mig
hjem igjen. Hvorav følgen atter vilde bli, at jeg aldrig skulde
naa frem til officersstilling i Hs. Majestæts tjeneste.
Jeg kan ikke si, at dette raad av mig blev mottat med den
opmerksomhet, det fortjente, saasom jeg aldrig hadde truffet et
menneske endnu, som jeg netop følte mere lyst at drive spilopper
med end min velbaarne kaptein. Imidlertid lot jeg som jeg var
enig og bad til gjengjæld mor om at ta sig av hunden min,
Bob, hvad hun lovet mig.
Hele natten igjennem hadde mor det med graatanfald. Næste
morgen gav hun mig fem guineas til lommepenger, med paalæg
til mig om at være forsigtig med dem, og idet hun fortalte mig,
at jeg for fremtiden ogsaa heri hadde at holde mig til kaptein
Delmar. Den smule rent tøi, jeg hadde med mig, knyttet hun
ind i et lommetørklæ, og straks efter banket kapteinens kvarter
mester paa hos os i hensigt at lægge beslag paa mig for Hs.
Majestæts tjeneste.
~Kommet her efter gutten, frue, med Demses tilladelse," sa
han.’ Han var en vakker, høivækst sjømand og paafaldende
pen og pyntelig i sit antræk.
Mor slog sine armer om mig og brast i graat.
~Undskyld, frue," sa kvartermesteren efter at ha set paa i
stilhet et minut eller to, ~men kunde ikke fruen vente med
v and verke’, ti! gutten er gaat? Blir jeg her længer, faar jeg
kapteinen paa nakken, saa sikkert som mit navn er Bob Cross."
~Jeg skal ikke opholde Dem mere end et par sekunder til,"
svarte mor; ~kanhænde jeg aldrig ser gutten mere igjen."
~Det har Dem ret i; min mor, stakkar, saa aldrig mig igjen,"
svarte kvartermesteren. En bemerkning, som ikke netop skulde
virke opmuntrende paa mor. Atter indtraadte en pause, hvorunder
hendes taarer fløt rikelig, til manden paany traadte frem: ~Unds
kyld, frue, men om Dem kjender det mindste til kaptein Delmar,
maa Dem ogsaa vite, at’n ikke er en mand aa spøke med. Det
er haardt aa skilles med sit eget barn, har jeg hørt, men mig
vilde det hjælpe aldrig et bøss, hvormeget jeg saa snakket om
4 — Marryat: Peiciva! Keene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
