Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
fuld av vand, om’n længre skal bli liggende saan langskibs,
saa jeg haaber, Dem vil ikke beordre mig ned igjen, sir,"
svarte fyren. ~Jeg har no’en fine kaker i baaten, sir, nede i
bakskottet, om Dere skulde ha lyst paa no’en av dem, og
Dere syntes, det kunde være værdt aa umake Dere ned
efter dem?"
Dette var et bestikkelsesforsøk og jeg svarte:
~Tak, jeg skal ikke ha Deres kaker, men De kan allikevel
komme op."
Fyren takket og gik forut, straks han var oppe paa dæk.
Ved nærmere betragining faldt det mig ind, at jeg nok vilde
ha hans kaker allikevel. Følgelig klatret jeg leideren ned og
anmodet det kvindfolk, som sat igjen i baaten, om at ta et hål
i fanglinen, saa jeg kunde række at komme opi den.
~Hvad er det, Dere ønsker, ven’ min?" spurte kvindfolket.
Jeg forklarte mig herom, og hun lovet at rote kakerne frem,
men bad samtidig om, at jeg vilde slippe hende ombord, naar
vi vel var kommet ind til skibssiden.
~Pas Dere naa, sir, hvordan Dere trær," ropte hun. ~Ræk
mig haanden Deres; jeg er gammel sjømand, jeg."
~Det skulde én ikke se paa Dem," svarte jeg. Hendes
ansigtstræk var det ikke saa let at skjelne tydelig nu, men hun
var smekker av figur, og var hun gammel som sjømand, var
hun idetmindste forresten ganske ung.
Der var fuldt op av alslags i baaten, som først fik ryddes
tilside, før vi kunde komme til kakerne der agter. Samtidig
hugget og kastet baaten saa voldsomt paa sig i næsesjøen og
den sterke strøm, at vi blev liggende en god stund paaknæ
beggeto, før vi rakk ind til kakeboksen. Og da vi atter reiste
os, fandt vi til vor overraskelse, at fanglinen paa et eller andet
vis var gaat løs, og at vi under vor kakeekspedition var drevet
saan etpar tre hundrede fot idetmindste bort ifrå skibet.
~Aa trøste og bære mig!" skrek det unge fruentimmer op.
~Vi er gaat i drift, og hvad gjør vi nu? Rope til dem ombord
blir der ingen hjælp i; de skal sletikke høre os engang! Kjære,
se Dere godt omkring, om der skulde fin’s nogen andre baater
i nærheten?"
~Det skumrer for sterkt alt," svarte jeg, „til at vi kan se
nogenting." Jeg likte mig aldeles ikke. ~Hvor gaar dette
hen?" spurte jeg.
~Hvor det gaar hen? ... Jo, ret ut imot St. Helen’s,
saafremt ikke baaten løper fuld forinden, og det endda temme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
