Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
slingringen. Ogsaa maa vi faa seil sat til, for at folk skal
kunne se os. Men hør, hvor har Dere gjort av brændevins
blæren min?
~Slængt den overbord," svarte jeg.
~Det hadde Dere mod til? Mens Dere sat ved roret og
holdt vakt hele lange natten igjennem i saan ufyselig kulde og
regn og blæst? Naaja, ret gjorde Dere; jeg hadde ikke været
god for det! Aa, den drikken, den drikken! Skulde ønske
der ikke fandtes slikt no’ til i hele verden, men nu er det
for sent. Det første jeg var gift med James Pearson, fandtes der
ikke den, som fik mig til saapas som at røre ved det; ikke
Jim seiv engang, saa forlibt som jeg var i’n. Dengang trættet
han med mig, for jeg ikke dråk; nu er det omvendt, nu er
han efter mig, for jeg drikker formeget. Ja, vil Dere saa
komme forut her, sir, og ta en haand i med, er Dere snil."
Det lykkedes os at faa masten reist og fok og spridseil sat.
Efterat vi dernæst hadde faat skjøterne halt og fastgjort agter,
tok min ledsagerske rorlinerne med en bemerkning om, hvor
dan hun var vel vant med at manøvrere en baat, bare det var
dagslys og hun ikke hadde ~no’e paa". Jeg anbragte mig paa
baktoften overfor hende, mens hun bragte baaten til vinden, og
snart danset vi lystig hen over bølgerne med en fart av saan
en tre eller fire mil i vakten. Jeg følte nu ingen trang til søvn
mere, hvorfor jeg først saa mig om efter en mulig seiler i hori
sonten; men da jeg ingen slik kunde opdage, indlot jeg mig
istedet i en samtale med min ledsagerske om hendes navn og
livsforhold med mere.
~Hvad heter De?" spurte jeg.
~Peggy Pearson! Jeg har min giftermaalsattest iorden, og
der er ingen, som kan næsekaste mig no’ntingen ellers paa det
nær, at jeg er glad i det sterke, Gud forlate mig min synd!"
Hun fortalte mig derpaa ganske aapenhjertig om, hvordan
det litt efter litt var gaat til hermed. Hvorpaa jeg til gjengjæld
for hende skildret nattens begivenheter og hvordan jeg hadde
sparket til hende for at faa hende vaaken.
~Godt", svarte hun, Jeg hadde fortjent endda mange flere
spark; men De, De er en prima gut, er De, og kommer vi
bare ombord i ~Calliope" igjen, kan De forlate Dere paa, dem
skal faa besked om tingen, baade folkene og officererne, vær
sikker paa det."
Jeg svarte, at det brydde jeg mig ikke om, men hun holdt
paa sit, og at dette kunde ha sin go’e nytte for mig ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
