Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
omkring titiden, naar de fleste av officererne holdt paa at køfe,
saa vi vilde være mindre utsat for avbrytelser.
Det var en fin, stjerneklar aften, og saasnart vi befandt os
alene, fortake jeg ham hviskende om mine samtlige oplevelser
og meddelte ham indholdet av det brev, jeg hadde bemægtiget
mig. Hvad han syntes, jeg skulde gjøre nu, naar jeg hadde
sikkerhet for, at jeg var en søn av kapteinen? spurte jeg
saa tilsidst.
Hertil mente Bob, at jeg hadde optraadt meget klokt og
snarraadig i denne historie, men at et brev som dette fra kap
tein Delmar til min mor fik jeg bare i yderste nødsfald gjøre
bruk av. Og forresten være taus som graven om det og ikke
betro mig om det til noget andet levende menneske.. Skulde
min mor fatte mistanke, fik jeg benegte alt ihærdig.
~Deres bedstemor," sluttet Bob, ~vil sverge paa, at De var
en gjenganger. Nok mulig, at Deres mor vil tro noget andet,
men det kan hun altsaa ikke bevise. At hun mistænker Dem
for at ha kvartet brevet, det tør hun til kaptein Delmar ikke
nævne et ord om, og efter etpar togt eller tre vil det hele være
gaat i glemmeboken."
Jeg indsaa rigtigheten av Bobs raad og bestemte mig for at
følge dem, og dermed skiltes vi for dennegang.
Næste morgen gik jeg iland til kapteinen, som tok meget
stivt imot mig med denne bemerkning:
~Det var nok saavidt De slåp fra denne historie, mr. Keene?
Hvorledes kom De tilbake?"
Jeg svarte, at skibet, jeg blev tat ombord paa, skulde op
til London, og at jeg derfrå hadde fulgt postvognen hit.
~Godt, jeg hadde jo ingen forestilling om, at vi nogensinde
skulde faa se Dem igjen, hvorfor jeg har tilskrevet Deres mor
om, at vi hadde mistet Dem."
~Har De det, sir," svarte jeg, ~det kommer til at volde
hende stor sorg."
~Naturligvis, men jeg skal sende hende et nyt brev med
først avgaaende post og med besked om Deres lykkelige red
ning, mr. Keene."
~Tusen tak, sir," svarte jeg. ~Har De ellers nogen ordre
til mig?"
~Nei, mr. Keene; De kan nu gaa ombord og til Deres tje
nestepligter igjen."
Jeg bukket og forlot værelset. Nedenunder støtte jeg paa
Bob Gross, som ventet paa mig.
6 — Marrvat: Percival Keene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
