Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
budskapet om min formodede død. Men dernæst indeholdt
hendes brev henimot slutningen ogsaa følgende linjer:
~Besynderlig nok skulde aftenen den 15de ds. din bedste
mor, mens jeg seiv laa ovenpaa badet i taarer ved den netop
erholdte efterretning om din død, komme nedenunder og for
sikrer, at hun inde i vor lille dagligstue dernede fik øie paa
dit gjenfærd. Jeg fandt hende under alle omstændigheter lig
gende i avmagt paa gulvet dernede, saa det er klart, at noget
har hun set. Hun kan jo være blit skræmt av en indbildning,
og allikevel — jeg vet ikke, hvad jeg skal tænke eller tro,
fordi der samtidig foreligger omstændigheter, som bringer mig
til at mistænke, at der har været nogen paafærde derinde
allikevel. Jeg forutsætter om dig seiv, at du kan bevise dit
„ alibi" —«
Jeg kom straks ti! den overbevisning, at mor hadde fattet
mistanke — og kanske mere endda — fra den mystiske for
svinden av kaptein Delmars brev til hende. I mit svarbrev
skrev jeg:
~Mit alibi har jeg let nok for at faa bevist ved en bevid
nelse simpelthen fra kaptein og besætning paa den brig, jeg
blev tat op av. Bedstemor maa være blit skræmt av sin egen
skygge, og bare forestillingen om, at jeg skulde være kommet
hjem til Chatham og din egen leilighet der og atter ha forlatt
denne uten at hilse paa dig, er virkelig for absurd! Jeg kan
ikke faa det til andet, end at bedstemor har digtet op den hele
gjenfærds-historie av gammel avsky til mig, fordi hun gjerne
vil se de samme følelser vokse frem imot mig hos dig ogsaa."
Hvad mor nu maa ha tænkt herom eller ikke, seiv skrev
hun ikke med bare et eneste ord mere om denne historie til
mig. Ikke mange dagene efter hadde jeg imidlertid brev fra
tante Milly, hvori ogsaa hun fortalte, i spøkefuld tone nærmest,
den samme historie om bedstemors gjengangersyn og besvimelse,
men endte som følger:
„Ogsaa vi trodde først, det hadde været dit gjenfærd," stod
der; ~men som et brev fra kaptein Delmar til din mor senere
har været sporløst forsvundet, er vi nu kornmet paa den tanke,
at det er dig seiv, som har været der allikevel og har sat dig i
besiddelse av brevet. Du vil sikkerlig nu, kjære Percival,
ganske aapenhjertig fortælle mig om, hvorvidt du virkelig har
spillet bedstemor dette puds eller ikke, det er jeg sikker paa.
Du vet, du kan stole paa mig i alle slike paafund."
Men, neitak! Jeg lot mig ikke paa den maate dreie rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
