- Project Runeberg -  Percival Keene /
112

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112
kende avstrafFelse anvendt overfor hvilkesomhelst andre end
slavehandlere og av hvemsomhelst anden end en neger, skulde
det blit mig umulig at se paa kapteinen uten med avsky av
tegnet i hver ansigtslinje hos mig. Fra samtaler derom med
Bob Cross hadde jeg imidlertid godt kjendskap til slavehande
lens rædsler og hadde derved indsuget et had imot alle, som deltok
heri, saa jeg ikke var langt fra at finde den gjengjældelse,
som her var utøvet, bare overensstemmende med ret og ret
færdighet. Og om min negerkaptein vilde indskrænket sig til
bare at føre krig imot slavehandlere, tror jeg næsten, jeg ikke
skulde hat saa synderlig imot at forbli hos ham; men han
hadde fortalt mig og i gjerning bevist sine ord, at han hådet
alle hvite mænd og aldrig viste dem skaansel, — mit eget
tilfælde fraregnet.
Jeg erkjender det aapent, at det var med en fornemmelse av
at opsøke løven i dens huie, jeg den paafølgende morgen som
svar paa kahytsklokkens kalden traadte frem for kapteinen; men
saa langt fra at være i ondt humør mottok han mig tvertimot
overmaade venlig. Og da jeg efter frokost forlot ham, sa han
til mig:
~Du maa ha et navn, og jeg vil kalde dig Cato, glem ikke
det! Og nu har jeg et spørsmaal til dig: Hvad er det, du
bærer i et baand om halsen?"
~Et brev, sir," svarte jeg.
~Saa? Og hvorfor fører du det brevet med dig?"
„Fordi det er av allerstørste vigtighet for mig."
~Virkelig? Godt, Cato, vil du saa ta plads i den anden
sofa der og fortælle mig din historie."
Jeg følte, at jeg intet fornuftigere kunde ta mig til end straks
at gjøre denne mand til min fortrolige. Han turde komme til
at nære en sterk interesse for mig, og der fandtes liten sand
synlighet for, at noget fra ham vilde komme videre. Altsaa be
trodde jeg mig til ham om alt angaaende min fødsel og saa
videre, om de mistanker, som var vaagnet hos mig, og hvor
ledes disse av brevet her var bekræftet. Jeg sprættet sælskinds
omsiaget op og gav ham brevet at læse — uten at tænke paa,
hvorvidt han var læsekyndig. Men han tok det og læste det høit.
~Jo," sa han, „dette er fuldgodt bevis undertegnet av
ham seiv. Og nu et ord, Cato: du trænger aldrig at være
ræd mig. La mig utøse min hevn, om aldrig saa meget over
alle andre, det sverger jeg dig til ved min farve, at paa
dig skal jeg aldrig røre et håar og heller ikke gi andre lov til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free