Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
var temmelig værdiløst i sig seiv. Som ~Stellas" besætning
allerede var fuldtallig iforveien, la heller ikke Vincent beslag
paa nogen av fartøiets negere, men gav dem lov til atter at
gaa ombord paa skonnerten for med denne at lægge ind i hvad
havn de seiv maatte vælge sig. Med dem av hvit race ombord
blev historien jo en helt anden.
Jeg hadde tidligere uavbrutt holdt mig under dæk, da jeg
helst ikke vilde bli vidne til det forestaaende slagteri. Men
som Jose hadde fortalt mig om den lille hvite smaapike, som
ogsaa var blandt fangerne, kunde jeg ikke undgaa at kaste et
speidende blik kahytstrappen op. Vincent var i dette øieblik
just færdig med sin avgjørelse overfor de tilfangetagne negere,
som derpaa hadde trukket sig væk. Tilbake foran ham stod nu
skonnertens fører og styrmand samt den gamle hollandske eier
og hans lille datter.
Aldrig hadde jeg set et mere fængslende ansigt end paa
denne smaapike, og mit hjerte blødde ved tanken paa, at ogsaa
hun skulde bli offer for Vincents hevntrang. Jeg kunde van
skelig faa mig til at tro og tænke andet, end at en lignende
følelse maate vaagne hos ham seiv, men deri bedrog jeg mig.
Han pekte først paa skipperen og styrmanden, som derpaa øie
blikkelig blev grepet av vore matroser og slængt overbord til
hajerne. Den gamle herre bøide i resignation hodet over sit
barn, mens den lille knælte ned foran ham som for at faa hans
velsignelse, før hun gik i døden. Og nøiagtig i samme øieblik
gav Vincent tegnet; men dette blev mig dog for sterkt, og jeg
sprang paa dæk.
„Stans!" skrek jeg til folkene, som allerede holdt paa at
gripe den gamle herre, „stans!" og ved dette tilrop slåp de ham
virkelig ogsaa.
~Hvad skal det bety?" ropte Vincent.
„Kaptein Vincent," traadte jeg frem foran ham, ~kalder De
Dem en mand og fører krig med barn og graahaarede mænd?
Disse to, dem hverken skal eller faar De røre ved. De har
allerede faat Deres hevn over de andre hvite; nøi Dem med
denne og la disse to gaa."
~Det er dit held, Cato," svarte Vincent fraadende, ~at det
er du, som drister dig til at ville vriste byttet ut av vilddyrets
klør. Hadde det været hvemsomhelst anden, skulde denne
pistol alt ha brændt hjernen ut paa ham. Nu gaar du bare
øieblikkelig ned!"
„Deres pistol skrammer mig ikke, kaptein Vincent," blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
