Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
høit under denne. Tydeligvis drømte han sig allerede i kamp
og utstedte sine forskjellige ordrer. Saa lot det til efter en
stunds forløp, at den engelske skonnert allerede var tat, og at
han nu stod midt op i utøvelsen av sit gjengjældelsesverk. Det
isnet gjennem mig, som jeg laa der og lyttet til de halvhøit
fremmumlede trusler og den hoverende latter, som indimellem
trængte sig over hans læber. Jeg reiste mig op og betragtet
ham i hans søvn; hans hænder var i uavbrutt bevægelse, han
knyttet næverne og smilte. Barmhjertige Gud, hvilken for
tælling om vild grusomhet, i tilfælde seiren her blev hans, laa
der ikke i dette smil alene! Jeg knælte ned og bad en bøn
om, at han maatte bli skuffet i sine forhaabninger. Just som
jeg atter reiste mig, hørte jeg larm og høilydt tale paa dæk, og
en av styrmændene kom ned i kahytten.
~Hvordan ligger hun an?" ropte Vincent, idet han for op
fra sit leie, og likesom hadde han alt svaret paa følelsen.
~To streker til luvart, kaptein," svarte den anden. ~Og
tar jeg ikke feil, ligger hun bi med bakket klyver og fokk."
~Hvad er klokken?"
~Et glas paa dagvakten, og det vil alt være lyst om en
times tid."
~Godt! Avstanden mellem os?"
„Omkring fire kvartmil."
~Pip til klart skib; jeg er oppe om et øieblik."
Vincent grep sin sabel og bandt den om sig. Derpaa sine
pistoler, som han ståk i beltet, efter først at ha underkastet
fænghullene en omhyggelig undersøkelse. Jeg hadde fremdeles
anstillet mig sovende, og idetsamme han forlot kahytten, snudde
han sig om imot mig:
~Han sover, stakkars gut. Naa, hvorfor skulde jeg vække
ham? Den ting vil kanontordenen snart ha besørget allikevel."
Dermed gik han ut av døren.
Jeg grundet paa, hvad jeg nu seiv skulde ta mig til. Som
tilhørende de hvites race var det visst ikke videre trygt for
mig netop nu at vise mig paa dæk, og forresten hvad skulde
jeg ogsaa ha dér at gjøre? Hvorfor utsætte mig for mine egne
landsmænds kuler eller løpe den fare at falde som offer for
negrenes raseri? Altsaa bestemte jeg mig for at bli, hvor jeg
var — foreløbig idetmindste.
Nu kom negrene ned i kahytten, hvor der længst fremme
fandtes ammunitionsrum under gulvet. Luken blev løftet av,
skylightet stængt og alt var mørkt. Alt, som for mig blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
