Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Seilene hadde vel faat sine flenger hist og her, men riggen
forøvrig var endnu i god forfatning.
Der var ingen videre sjø, tiltrods for at det blaaste friskt,
og begge skonnerter løp med en fart av sine seks eller syv
mil i vakten. Det var imidlertid aapenbart, at „Stella" som
skarpseiler var sin motstander overlegen og skjøt mere og mere
frem foran den anden. At alting her skulde komme til at
bero paa et heldig rammende skud, det saa jeg straks, og efter
at ha tilfredsstillet min nysgjerrighet, fartøiernes gjensidige stil
ling angaaende, ilte jeg atter nedenunder.
En drøi halv times tid fortsattes ildgivningen fra nu av paa
denne maate, uten nogen fordel paa nogen av siderne. Da
steg der et skingrende hurra fra vor negerbesætning, og jeg
hørte høie rop om, at „ Pilen "s forstang var skutt væk. Jeg
hørte Vincents lykønskning til sine gutter, og hvordan han bad
dem ta godt og rolig sigte. Og hjertet sank atter i mig ved
betydningen av alt dette, mens jeg lot mig falde ned paa en
skibskiste der nedenunder.
Ildgivningen avtok nu i styrke; „Stella" hadde vundet et
godt stykke frem foran sin motstander, og besætningen lo og
var i glimrende humør. Saa gik nogen minutter, hvori al skyt
ning hørte fuldstændig op, saa jeg antok det for givet, at nu
hadde vor egen skonnert lagt sin forfølger helt efter sig. Da
slog pludselig en bredside dundrende ind over os, mens der
paa dæk blev en larm og et brak og en forvirring uten like i
sin forfærdelighet.
Jeg styrtet trappen op for at se, hvad var hændt. Og det
lot til, at „Pilen", idet „Stella" hadde skaaret dens kurs, som
et sidste schaktræk var løpet op i vinden og hadde langet os
sin hele bredside ind, hvorav to skud hadde rammet vor stor
mast med den følge, at denne røk overbord. At alt haab der
med nu for „Stella" var ute, indsaa jeg straks; hun stod ikke
til at redde! Fortsætte kampen med skonnerten kunde hun
nok. men slippe væk fra fregatten — umulig!
Jeg skyndte mig atter nedenunder og ind i kahytten, ræd
som jeg var for, at negrene skulde læse mig min fryd ut av
øinene. Jeg hørte Vincent, hvor han skrek og raste; jeg hørte
ham stampe i dækket, og jeg takket Gud for ikke at staa ved
hans side nu. Den nedskutte mast var fort nok ryddet over
bord, og jeg hørte, hvordan han ropte til sine folk om, at de
langt maatte foretrække at dø som mænd ved kanonerne frem
for at dingle som hunder fra raanokken. Der var nogen av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
