Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Efter ny ti dages forløp satte vi seil for Gammeleng
land. Tommy Dott og vor andeniøitnant var forblit ombord
og befandt sig begge i god bedring allerede førend vi var kom
met ind i Kanalen. Tommy’s blessure hadde bestaat i en træ
splint ind i ryggen paa ham, foruten en hel del noksaa stygge
kvæstelser, som han hadde faat ved at tumle ned gjennem luken.
Kaptein Delmar hadde optraadt paa det venligste overfor den
unge søn av den faldne hollandske kaptein. Han hadde ved
fremkomsten til Jamaika ikke sendt ham i land med resten av
fangerne, men hadde tillatt ham at følge med Calliope hjem til
England. Den unge mand kom sig langsomt, men var snart
utenfor fare, og hadde allerede længe nu kunnet spasere om
kring med armen i bind. Det forekom mig under hele hjem
turen, som var gamle Culpepper sletikke saaledes i kridthuset
mere hos kapteinen som tidligere. Just av den grund antagelig
vis var han seiv i sit væsen overfor denne bare endnu mere
krypende end nogensinde. Vi hadde en finfin hjemtur og kunde
la ankeret gaa i bund ved Spithead allerede syv uker efter at
ha lettet det i Port Royal.
Besynderlig var det for mig at se og lægge merke til, hvor
ledes kaptein Delmar likesom stivnet mere og mere til overfor
mig, eftersom vi nærmet os England. Om aarsakerne hertil var
det jo ikke vanskelig at danne sig en mening, med det kjend
skap jeg allerede sat inde med til hans, rent umaadelige aristo
kratiske selvfølelse. Ikke umulig heller, at han bar paa en hem
melig frygt for, at min mor nu skulde la sig forlokke ti! at
plumpe ut med den tilstaaelse, som jeg allerede hadde hvilende
ved mit hjerte, og det med hans egen underskrift. Især som jeg
jo ingen gutunge mere var, men en vel utviklet ung mand, som
seiv kunde bli forledet til at gjøre krav paa hans beskyttelse.
Med disse betragtninger for øie var det ogsaa jeg fattet mine
beslutninger; jeg trængte nu ingen Bob Gross mere til først at
raadføre mig med.
Da kapteinen gik i land fra fregatten, gjorde jeg ikke som de
andre midshipmen allerede forinden hadde sørget for, og anholdt
om permission for at hilse paa slegt og venner. Ja, jeg undlot
det ovenikjøpet ogsaa ved de gjentagne besøk ombord, som
kapteinen senere foretok under avrigningen, før skibet gik i dok.
En enkelt, stor tilfredsstiilelse hadde jeg idetmindste herunder,
den at se mig seiv, som den ene av tre midshipmen alt ialt,
med hæder omtalt i kapteinens offentlige indberetning.
Dokkommissionens besigtigelse av Calliope lød yderst ugun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
