Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
stemte ikke meget med mine egne ønsker, fordi disse gik ut
paa at kunne bli staaende under kaptein Delmar fremdeles og
befæste mig i hans gunst og velvilje. Jeg følte mig imidlertid
adskillig trøstet over min skuffelse, da han før sin avreise til
England med en hjemvendende fregat sendte bud efter mig.
~Mr. Keene," sa han til mig, ~saavel mine pligter som
medlem av Overhuset som ogsaa familieanliggender kræver nu
min tilstedeværeise hjemme i England. Sandsynlighet taler
endog for, at jeg kommer til helt at si tjenesten farvel, men
jeg skal derfor ikke tape Dem av syne. De har stadig opført
Dem til min største tilfredshet, og fortsæt bare, som De har
begyndt, saa skal nok jeg sørge for Deres videre avancement
i tjenesten. Det skal ogsaa glæde mig at høre fra* Dem, skulde
De anledningsvis ville sende mig et brev. Gid De maa ha
held med Dem, og hør, er der noget, jeg nu kan gjøre for
Dem?"
~Jo," svarte jeg, Jeg er saa dristig at ville utbe mig en
eneste gunst av Deres herlighet. Om jeg nemlig kunde faa
kommandoen over orlogsskonnerten ~Ildfluen"? Dens nuvæ
rende, kommanderende løitnant er nemlig paa det nærmeste
invalid."
Jeg antar, at det nok lar sig gjøre, Keene; jeg skal
snakke med admiralen om det, den dag idag. Var det ellers
noget?"
~Nei tak, myiord! Ja, paa det nær altsaa, at jeg ogsaa
gjerne vilde anholde om, at jeg maatte faa Deres kvartermester,
Bob Cross, med mig ombord? Jeg skulde nemlig svært gjerne
ville ha nogen med mig, som jeg i ett og alt kunde stole
Paa"-
Jeg tænker, vi ordner den ting ogsaa, og saa faar De
leve vel."
Hs. herlighet holdt ut sin haand til mig, og jeg grep den
meget ærbødig. Taarerne trillet mig ned av kinderne, idet jeg
forlot ham; han saa det og snudde sig bort. Jeg forlot kahytten,
fuldstændig overvældet av hans godhet, og saa lykkelig, at jeg
ikke skulde ha byttet stilling, — nei, ikke om det hadde været
med storsultanen i egen person.
Lord de Versely svigtet ikke sit ord til mig. Allerede paa
følgende dag erholdt jeg min utnævnelse som fører av orlogs
skonnerten ~lldfluen," og det som kom mig endnu mere uventet:
Bob Cross var blit forfremmet til baatsmand ombord hos mig,
—en venlighet fra lord de Versely’s side, som jeg næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
