- Project Runeberg -  Percival Keene /
195

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195
eget skib fuldstændig sterkt nok til at ta det op med baade
brig og skonnert samtidig, om han skulde komme i kamp med
dem, og følte ingen trang til at dele prisepenger med ~lldfluen".
Hvorfor han naadigst tillot mig at seile min egen sjø, med den
smilende bemerkning, idet jeg atter gik i baaten:
~Træffer disse to karerne paa Dem, sir, blir De sikkert
nappet av dem, saa vi seiv vil faa besværet med at erobre
Dem tilbake."
~Godt’" svarte jeg, ~det stoler jeg altsaa paa og haaber, De
ikke glemmer Deres løfte derom til mig, sir."
Jeg hadde i de forløpne fjorten dages tid lagt sterk vind
paa kanoneksercisen ombord, med den store svingbasse forut
først og fremst. Et fortrinlig sigte hadde jeg ogsaa faat an
bragt paa denne, og særlig under etpar tre dages havblik
hadde vi drevet paa med maalskytning en tre, fire timers tid
hver eneste dag og hadde derved opnaadd en glimrende træf
sikkerhet over det hele. Mine to ypperste skyttere var og for
blev imidlertid kanoneren og Bob Cross.
Kvelden efter vort møte med «Najaden" hadde vi paa
~Ildfluen" lagt vor styring noget mere sydlig an, efter en
underretning, vi av kapteinen derombord hadde faat om, at
~Gaa paa," orlogsbriggen, laa en mere nordlig kurs end vor
egen. Helle rikke den derpaa følgende dag fik vi seil i sigte,
og som det nu luftet ganske svakt bare med smult vand, vendte
jeg mig til Bob Cross. Spurte forslagsvis:
~Om vi beslog vore seil for natten? Det gjør ikke større
forskjellen for os med denne hatfuld vind, og vi opnaar dermed
at kunne se alle, som kommer denne vei, mens de paa sin
side derimot ikke vil kunne finde os."
~Et fortræffelig paafund, mr. Keene," svarte hertil Bob.
~Det vil bare kræve litt skarpere utkik end ellers av os, det
er det hele."
Min list blev derefter øieblikkelig sat iverk. Hvert eneste
seil blev beslaat, og en officer med to mand sat paa utkik,
mens det blev tillatt resten av mandskapet at krype i sine køier
som sedvanlig.
Ogsaa efter dagbrudd blev vi liggende og drive med seilene
beslaat og med to utkiksmand tilveirs forut. Fremdeles med
den beregning for øie, at vi saaledes skulde kunne opdage et
sig os nærmende skib under fuld seilføring en god stund, for
inden de der ombord kunde faat øie paa os. Og jo længer jeg
overtænkte situationen heri, desto mere overbevist følte jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free