Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
bringelsen av de pengene for mig, paa samme manér som med
Demses egne?"
Jeg lovte ham dette og efter endnu en kort passiar skiltes
vi. Jeg tok den paafølgende formiddag postvognen og drog av
sted til Madeline Hall, efterat jeg allerede etpar dage iforveien
hadde mottat en billet fra velbaarne frøken Delmar, hvori hun
forsikret mig om, at det skulde bli hende en fornøielse at se
hos sig en ven og skibsfælle av hendes nevø, lord de Versely.
At hs. herlighet iforveien maatte ha tilskrevet sin tante om
mig, blev mig dermed ogsaa klart.
Jeg ankom til Madeline Hall tidlig om eftermiddagen, hvor
postvognen kjørte den pragtfulde gamle kastanjeallé til herre
sætets hovedindgang op.
*
Jeg følte mig herunder som offer for den sterkeste sinds
bevægelse. Det var til mit fødested, jeg saaledes endelig atter
ankom, og tankerne herpaa gjenkaldte atter i min erindring
min stakkars mors fortælling om, hvad hun her hadde faat gaa
igjennem, da sandheten om hendes tilstand ikke længer lot sig
skjule. Ogsaa om de fristelser, hun under de givne omstæn
digheter hadde faldt for her, hvor hendes hele stilling hadde
været saa vanskelig. Jeg syntes jeg saa hende foran mig paany,
mens hun avla sin ydmygende tilstaaelse om alt dette overfor
sin egen søn, med taarerne strømmende fra sine øiner. Og der
jeg sat nu og saa mig omkring paa stedets fortryllende om
givelser, følte jeg atter den dypeste sønlige medynk med hende
i mit hjerte.
Vognen holdt stille, og postiljonen steg av og drog i klokke
strengen. Et halvt minut efter kom en trefire tjenere tilsyne,
og paa mit spørsmaal derom fik jeg høre, at velbaarne frøken
Delmar var hjemme og tok imot.
~Det er med oberst Delmar, vi har den ære —?" spurte
den gamle kjeldermester.
~Nei," svarte jeg, ~med kaptein Keene."
Kjeldermesteren stirret mig først ind i ansigtet, i dypt
alvorlig granskning av det. Saa var det likesom han besindet
sig, bukket for mig og gik foran mig ind.
„ Kaptein Keene, madame," meldte han av, idet han aapnet
døren for mig til en vid og bred salon, i hvis anden, øverste
ende jeg fik øie paa en ærværdig utseende gammel dame, ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/keene11/0231.html
