- Project Runeberg -  Percival Keene /
227

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227
De husker vel ogsaa, i hvad slags erende jeg kom? For at
hjælpe en krigsfange til at flygte; men da skjønner De nok,
jeg umulig overfor en vildfremmed, som De var for mig den
gang, kunde la skimte igjennem, at jeg seiv var officer i Hs.
Majestæts krigsflaate?"
~Det er sandt; ikke noget at si paa det, sir," svarte hertil
gamlingen. ~Men Bob Cross, var ogsaa han dengang be
falingsmand i flaaten?"
~Sletikke, sir! I den stilling blev han først ansat av komman
derende admiral over i Vestindien," svarte jeg.
~Naa, det var godt, for jeg trodde alt, at ogsaa Cross hadde
holdt mig for nar og prøvd paa at spille mig, blinde mand paa
næsen, og det liker vi ikke. For heller end at’n skulde ha
gjort sig skyldig i den slags lumskerier, vilde jeg set min brordatter
i jorden; men saa snakker vi altsaa ikke mere om det. Med
Dere var det jo et ganske forskjellig forhold, og dermed er
den ting iorden, sir, og det glæder mig og er mig en ære at
ha Dere her som min gjest. Vil De være saa venlig at sætte
Dem ned, og saan mellem os to, kaptein Keene: Har Dere
senere hørt no’ mere til det unge fruentimmer?"
~Et ord igjen, sir," svarte jeg hertil, glad over denne an
ledning til at lægge min tillid til gamlingen for dagen; ~nu
kan jeg godt betro Dem det: Det var ingen ung dame, men
søn av kapteinen paa den hollandske fregat og dertil seiv officer,
som De hjalp til at flygte den gang."
~Aa, saa naa! Ja, da er det grei skuring, Dere ikke turde gi
Dere tilkjende," svarte mr. Waghorn. ~Og hadde jeg visst, at
det var en officer, hadde jeg heller ikke rakt Dere en haand
til det; mens med en stakkars jentunge derimot maatte det jo
bli bare som en barmhjertighetsgjerning, saa jeg tænkte, at jeg
handlet som en kristen, jeg, arme syndefulde orm og maddik,
som jeg er."
~Allikevel var det en kjærlighetsgjerning, sir, som himmelen
nok vil lønne Dem for."
~Ak, vi er alle jammerlige syndere for Gud, kaptein Keene,"
svarte han. ~Jeg skulde ønske, denne dag var vel over og
lille Mary lykkelig gift, saa fik jeg seiv siden ikke andet at
bestille end at læse i min bibel og berede min syndige sjæl.
Tro mig, sir, vi kan ikke begynde tidsnok med den ting."
Her gjorde brudens indtræden med sine brudepiker gud
skelov en ende paa vor underholdning. Brudetoget stillet sig
op i sin orden, og det blev et langt og meget muntert optog,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free