Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
~Nei gudskelov, takket være Dem! Den slyngel av en
skriver, jeg har, skal derimot ha alt andet end tak av mig.
Tænk, han vilde skubbe mig frem til at bli spiddet paa bæstets
horn, bare for at frelse sit eget skind."
~Nu faar han sig til gjengjæld idetmindste et forsvarlig
kapsprang," lo jeg. ,Jeg slåp med hensigt koen løs. Hadde
jeg nemlig fortsat med at holde fast paa den og lagt alle mine
kræfter til, skulde jeg godt ha kastet den om paa siden og
tvunget den til jorden. Obo, der har den usling fundet et hui
i hegnet, som han nu kravler sig op til og ut igjennem; men
saa har han da idetmindste faat sig en god skræk i livet. Og nu,"
la jeg til, ~tænker jeg det dermed blir bedst ogsaa for os at
komme avsted herfrå. Koen kan muligvis finde paa at gjøre
helt om igjen, og vel er det saa, at man kan magte bæstet
bakfra paa den maate, De saa; forfra, naar det kommer ret
imot én, blir det derimot en anden sak."
~Jo jeg forstaar nok det, sir," svarte den lille herre. ~Man
siger jo for et ord, at det skal være saa sin sak at ta en okse
ved hornene, men naar De her har gjort det med en ko, har
De dermed rimeligvis frelst mit liv, og jeg takker Dem saa
meget."
~Det er den maate, vi tar dem paa ombord," sa jeg.
~Min herre er altsaa sjømand?" spurte den lille mand. ~Da
har jeg antageligvis den ære at hilse paa hr. kaptein Keene —
fregatkapteinen?"
~Jo, det er mig," svarte jeg. ~Men der har vi koen, og
jo før vi har naadd grinden, desto bedre. Jeg skammer mig
aldeles ikke ved at stikke av for den, og De sikkert heller
ikke?" Dermed satte jeg paa sprang, med min lille ledsager
efter mig, og hadde snart grinden forsvarlig lukket mellem os
og vor fiende.
~Nu vil jeg si Dem farvel, sir," sa jeg, ~da jeg nu skal hjem
til herregaarden."
~Dit skal ogsaa jeg," svarte min ledsager. ~Saa med Deres
tilladelse vil jeg faa lov til at slåa følge. Det kunde jo tænkes,"
la han leende til, ~at vi kunde støte paa endnu en stridslysten
ko, og da vilde jeg gjerne gjøre det i Deres selskap."
~Manden præsenterte sig derpaa for mig som velbaarne
frøken Delmars kommissionær og juridiske konsulent. Der var
nu sendt bud efter ham i anledning av endel ny fæstebrever.
Hans navn var Warden, og jeg fandt en baade munter og mor
som ledsager og en udmerket selskapsmand i ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
