Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
vite før efter min egen tilbakekomst til Portsmouth, mens
hendes ængstelige brever nu beviste noget andet. Ogsaa at
hun i sin bekymring for mig aldeles hadde glemt sit engang
avlagte løfte om, at al korrespondance os imellem skulde gaa
gjennem bedstemor.
Jeg læste hendes brever, laaste dem derpaa ned i min skrive
pult og ilte derpaa med at besvare dem. Først med en for
sikring om, at jeg var fuldstændig tilfrisknet nu igjen, og der
næst med en advarsel til hende om ikke for eftertiden at gjøre
noget brudd som helst paa, hvad engang var avtalt, idet jeg
ogsaa gjorde hende opmerksom paa, hvorledes man paa Made
line Hall utvilsomt straks skulde gjenkjendt haandskriften, var
hendes brever istedet blit sendt dertil.
~Faar jeg ogsaa fortælle dig, kjære mor," skrev jeg tilsidst,
~at jeg nu bare av alt mit hjerte angrer paa, at vi nogensinde
har grepet til dette paafund med din foregivne død. Jeg tror
nok, at det dengang — i øieblikket — var til min fordel, til
en viss grad, men jeg nærer samtidig en ikke mindre sikker
forutfølelse av, at der kommer til at vise sig skjæbnesvangre
konsekvenser av det i en fremtid. La os haabe paa, at min
spaadom ikke gaar i opfyldelse, men skulde det ske, blir det
for mig bare straf som fortjent for det dobbeltspil, jeg her har
drevet, og som jeg senere saa tit og bittert har angret."
XIX.
Jeg hadde fra nu av min hele dag optat med fregattens ut
rustning, mens jeg om aftenen fordetmeste spiste ute, dels hos
admiralen, dels i selskap med mine officerer. Jeg erholdt
ogsaa en hel del middagsindbydelser fra marinernes officers
messe, men sørget hver gang for at ha en anden indbydelse paa
haanden, som fik gaa foran. Jeg var nemlig bange for, at der
ved bordet her kunde falde et eller andet ord om min angive
lige far, Ben Keene, som kunde pirke i min selvfølelse. Ikke
av den grund netop, at jeg maatte gaa ut fra, at nogen av
d’herrer officerer med fuldt overlæg skulde ville gjøre sig skyl
dig i den slags taktløsheter. Men især naar der var gjester
tilstede blev der jo altid drukket endel, og flere av officererne
var ganske unge mennesker. Saa det var aldeles ikke umulig,
at der da - - for det tilfældes skyld, at de visste besked, —
16 — Marryat: Perciva! Keene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
