Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
efter nogen gias kunde falde bemerkninger fra dem, som de i
ædru tilstand skulde vogtet sig vel for. Oberst Delmar var
derimot ofte disse herrers bordgjest og kom gjentagende med
spørsmaal til mig om, hvorfor jeg sa nei? Mit svar, som gjerne
gik ut paa, at jeg ikke sværmet saa særdeles for d’herrer
marinerofficerer, holdt sig altsaa ikke meget til sandheten.
En tre ukers tid kunde saaledes være hengaat, da obersten
mottok et brev fra en ven av sig, en major Stapleton, som han
læste høit op for mig ved frokostbordet. Det gik ut paa, at
majoren den paafølgende dag ankom til Portsmouth, om ober
sten dér kunde sørge for nogen passende værelser for ham.
~Han er en brilliant fyr, denne major Stapleton," oplyste
obersten derpaa, ~og vil bli en fortræffelig tilvekst til vor
kreds, saa jeg vil forsøke paa at faa ham til at slåa sig tilro
her for allermindst en ukes tid."
Ved min hjemkomst fra verftet den paafølgende dag traf
jeg paa obersten og sammen med ham paa omtalte major
Stapleton i vor fælles salon og blev forestillet for manden.
Han var liten av vekst, velbygget, med smukke ansigtstræk,
omhyggelig i toilette og saa i det hele taget godt ut. Allikevel
var der noget ved hans øiner især, som bød mig imot. De
var flakkende urolige i blikket og gled øieblikkelig atter bort
fra den, han saa paa. Han hilste paa mig med megen varme
og forekommenhet og trykket min haand med en forsikring om,
hvad det var ham for en fornøielse at gjøre mit bekjendtskap.
Saa gik vi tilbords i den mest oprømte stemning.
Majoren hadde været vor gjest en ukes tid, da vi gav en
større middag. Vinkaraflerne gik stadig rundt, og vi var alle
kommet mere eller mindre i løftet stemning og majoren især.
Men som han samtidig syntes oplagt til trætte og til at ta alt
mulig fornærmelig op, og han dernæst stadig henvendte sine
bemerkninger til mig, blev jeg paa min side meget forsigtig
med, hvad jeg sa. De bemerkninger, han kom med, blev efter
haanden likefrem fornærmelige, og som fremkastet med hensigt
for at faa en strid i gang. Jeg bøiet fremdeles stadig av, da
majoren pludselig for op og erklærte, hvad jeg hadde sagt, for
løgn, og at den, som kunde si noget saadant, var en kjeltring.
Nu var min sidste bemerkning henvendt til min egen næst
kommanderende og gjaldt simpelthen fregattens lasterum.
Nogen rimelig aarsak til majorens grove fornærmelse mot mig
forelaa saaledes overhodet ikke, saa denne utelukkende maatte
tilskrives hans omtaagede tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
