Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
~Han ersaa," svarte oberst Delmar. „ Kjære Keene," snudde
han sig derpaa til mig, ~maa jeg gratulere Dem! De har gjort
det av med den største slyngel, som nogensinde har vanæret
Hs. Majestæts uniform."
n Den bemerkning der, oberst Delmar," blev han avbitt av
kaptein Green, ~burde De spart Dem. La vore feil og for
gaaelser være døde med os seiv."
~Fuldstændig av Deres mening, kaptein Green," sa jeg.
~Og jeg kan alene uttale min forbauselse over, hvorledes hr.
obersten da har villet føre mig sammen med en person, hvis
minde han i den slags ord og uttryk angriper?"
Saken var simpelthen, at like fra duellens begyndelse hadde
oberstens hele, besynderlige adfærd vakt min mistanke. Og
hundrede andre enkeltheter steg nu som i et lynglimt frem for
min erindring og overbeviste mig om, at jeg ingen ven hadde
i denne mand, men en fiende.
Jeg blødde imidlertid sterkt; en flok marinere, som i det
samme passerte forbi, blev tilkaldt. Nogen av dem løftet
majorens legeme op og bar ham bort, mens etpar andre av dem
bragte mig seiv hiem til hotellet, hvor der straks blev sendt
bud efter doktoren. Mit såar var ikke farlig forresten, skjønt
kulen var irængt dypt ind i laaret paa mig. Men intet blodkar
av betydning var truffet, og efterat kulen atter var trukket ut,
hadde jeg bare at forholde mig rolig i min seng.
Her kom oberst Delmar ind og vilde se til mig ganske
som men jeg tok bare med megen kulde mot hans
forsikringer. Jeg sa ham likefrem, at det forekom mig, som
om det bedste. han her kunde ta sig til, var simpelthen at for
svinde. til hele denne historie var gaat i glemmeboken, men
forgjæves. Han insisterte tvertimot paa, at han vilde bli hos
mig, hvad han saa maatte utsætte sig for. Idetsamme traadte
ogsaa kaptein Green ind.
~Jeg føler mig overbevist om, kaptein Keene," sa han, ~at
det vil glæde Dem at faa høre, at majoren ikke er død. Han
var bare besvimet og er atter kommet til sig seiv nu, og dok
toren er av den tro, at han vil staa det over."
~Jo, kaptein Green," svarte jeg hertil, ~det glæder mig
virkelig oprigtig. Jeg hadde jo intet utestaaende hat med
majoren, og just derfor var hans optræden mig saa helt
ufattelig."
Kapteinen spurte derpaa om min saarskade og ti! mit be
findende, ønsket mig snar bedring og gik. Han hadde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
