Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
hele tid skjænket oberst Deimar bare en flygtig opmerksomhet
og indskrænket sig ogsaa ved avskeden nu, idet han forlot
værelset, til en temmelig stiv hilsen overfor obersten.
Men til min forbauselse kom ogsaa denne nu straks efter
til den overbevisning, at det — ret betænkt — allikevel kan
hænde blev det fornuftigste her, om han tok bort for en tid.
~Fuldstændig av Deres mening, oberst," sa jeg. Det maatte
jo yderligere slåa mig som noget høist besynderlig, at han nu,
da major Stapleton ikke var død, men tvertimot lot til at ville
komme sig, med en gang fandt det fornuftig at reise, mens han
tidligere, — saalænge han hadde anset majoren for død og vel
avveien, — saa bestemt hadde undslaat sig for det. Derfor
blev jeg ogsaa mere end glad, da obersten bare etpar timers
tid senere sa mig farvel, med en forklaring om, at han tok op
til London. «
* •
*
Det gik fort fremover med min helbredelse, saa jeg paa
mindre end fjorten dage kunde flytte fra sengen over paa
sofaen. Min fregat laa færdigrigget nu, med proviant- og vand
forsyning inde, men som der endnu manglet os en firti mand
paa fuldtallig besætning ombord, vilde vi ikke kunne stikke i
sjøen paa en maaneds tid endnu.
Jeg saa nu ikke saa sjelden til kaptein Green; han avla
mig en visit, ret som det var. Ved en saadan anledning, da
duellen atter kom paa tale mellem os, gjentok jeg min bemerk
ning dengang til oberst Delmar, i anledning av dennes vold
somme ord om den formentlig faldne major Stapleton.
~Ja," svarte hertil kaptein Green, Jeg maatte jo anse det
for min pligt at fortælle majoren om oberstens uttryk om ham.
Mr. Stapleton blev rasende og svarte: ~Saa det kaldte han
mig? Den største slyngel? . . . Den største? Da maa ogsaa
Djævelen være bedre seiv end dem han leder i fristelse; men
her er vi begge gjensidig i hverandres vold. La mig først
bli frisk igjen, saa skal der handles." Utvilsomt er der noget
grumset ved historien, saa fuldstændig grundløst som majoren
eglet sig ind paa Dem og fuldstændig bestemt paa at ville
slaas med Dem. Har De nogen grund til om oberst Delmar
paa sin side at tro, at han er Deres fiende, kaptein Keene?
Det forekom mig nemlig under selve duellen, at obersten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/keene11/0257.html
