Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
videre jagt paa dem. Dryaden signaliserte at falde av, som det
nu ogsaa vilde være paa høieste tid for os at gjøre, indeklemt
som vi befandt os mellem revlerne, mens der nu bare var fire
timer igjen til mørkets indbrud.
Det hadde kulet friskt tidligere ogsaa, mens der nu saaes
alle tegn til, at en storm var i anmarsj. Vi arbeidet os utover
saa raskt vi kunde, og var ogsaa ved nitiden om kvelden klar
av grundingerne og forsaavidt atter i rum sjø. Men samtidig
var ogsaa vinden øket i den grad paa, at vi saa os nødt til at
minske seil og fra nu av gaa for klodsrevete mersseil. Med
de farlige sandbanker i læ blev det imidlertid en nødvendighet
for os at komme os længst mulig bort fra kysten, hvorfor vi
atter ståk vort rev ut og gik under et næsten urimelig seilpres
hele natten, til stormen øket bare yderligere paa og tvang os
til at klodsreve igjen, samtidig som vi vel indsaa, at faren for
os — med den voldsomme sjøgang fremforalt, som nu hadde
reist sig, — bare blev stadig mere overhængende.
Endelig brøt dagen atter frem, og vore første tanker samlet
sig nu om Dryaden og længsel efter at komme 11 kund
skap om, i hvilken stilling mon tro, denne befandt sig nu?
Længe speidet vi forgjæves, men da det endelig begyndte at
klarne litt mere op i synsranden til læ av os, blev fregatten
endelig synlig for os, dukkende frem gjennem den uveirstunge
luft, mere som et spøkelsesskib for vore øine end som et verk
av menneskehænder. Fregatten laa der som en mørkegraa
masse paa lysegraa bakgrund og duvet og hugget i sjøgangen,
med alle bramstænger væk og tilsynelatende uten at komme
av flekken med de underseil og det stormstagseil, den hadde sat.
~Der har vi hende, sir," sa min næstkommanderende, ~og
skulde stormen vare ved, — saa farvel med bende!"
„Skulde stormen vare ved, mr. Wilson," sa jeg hertil i
hviskende tone, ~er jeg ræd for, De kan komme til at synge
ogsaa vor dødsmesse. La os imidlertid sætte vor tillid til Gud
og til, hvad vi seiv formaar. Mr. Hawkins", kaldte jeg paa
vakthavende officer, ~faar vi lodlinen frem."
7,Skal ske, sir! Hvormeget skal der stikkes ut?"
„ Firti favner."
Folkene stillet sig op i række langs læ skanseklædning,
røst og kobrygge og førte lodlinen agterfra fremover til anker
stokken forut. Ogsaa dybdeloddet blev bragt forut, og i samme
øieblik, som det var huket ind og klart til kastning, blev fre
gatten kjørt op i vinden for at stanse farten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
