Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
at himmelen var skyfri nu og stjerneklar. Ogsaa var det tydelig
nok at se, at sjøgangen nu hadde lagt sig betydelig, vinden
likeledes.
„ Cross!" ropte jeg.
~Her, kaptein Keene, kloss i læ av Dem!"
~Uveiret er over; vi faar fint veir inden daggry
~Ja, det var det, jeg hadde regnet ut."
Saa ventet vi en tre-fire lange timer endnu, til det begyndte
at lysne av dag, og samtidig la vinden sig mere og mere og
gik over til en let fralandsbris, i ustadige blaff, til det ved
daggry blev blikkende stille. Masten, vi seiv red paa, hadde
ogsaa tjent til redning for saan et snes av mine folk, men jeg
maatte med gru og sorg tænke paa, hvormange flere nu alle
rede sov den evige søvn paa havbunden utenfor. Imidlertid
laa masten nu og duvet sagte op og ned i dønningen. Jeg hadde den
hele tid siddet med min ryg lænet op imot pyttingvantene, nu
reiste jeg mig, ikke uten besvær forresten, lemster og forslaat,
som jeg av alle strabadserne vai blit, og saa mig godt om
kring og bedre end før. I saan en fjorten-femten favnes avstand
fra os laa fokkemasten og duvet, med ikke saa faa av mand
skapet ridende paa denne heller, mens mesanmasten var gaat i
drift. Længer borte raket fordelen av fregatten flere fot op
over vandet, med baugsprydet høit tilveirs, mens av skibets
anden halvpart bare fire knækkede spanter var at se oven
vands, saa dypt hadde denne ailerede gravet sig ned i sanden.
Ogsaa Bob Cross var kommet paa benene nu og hadde
reist sig ved siden av mig, da vi blev praiet fra fokkemasten:
„Stormast, hoi !"
~Ohoi!" svarte Cross.
~Har Dere kapteinen ombord?"
»Jo! Og frisk og rask," svarte Bob og fik et svakt hurra
fra avkræftede mennesker til svar herpaa. At mine folk, ien
forfatning som denne og under disse omstændigheter, fremdeles
hadde tanker tilovers for mig, rørte rnig dypt, og jeg kunde
graate, naar jeg derpaa saa mig omkring og kunde tælle mig
til, at der antageligvis neppe var mere end alt ialt en firti
mand tilbake nu av ~Circes" stolte besætning. Og blandt de
mistede hadde jeg med egne øiner maattet se saavel min præg
tige næstkommanderende som den stakkars overstyrmand for
svinde i bølgegraven.
Men likemeget! Her var ikke tid og sted til klagesanger;
her gjaldt bare handling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
