Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
morgen øinet vi endelig en seiler i vest og var heldige nok
til at tildra os dens opmerksomhet. I saan en tre kvart
mils avstand fra os saa vi den falde av for vinden og staa
ret ned imot os. Og ikke mindre var vor glæde, da vi nu
gjorde den opdagelse, at det var vor egen depesche-kutter,
som vi før hadde latt efter os ute i sjøen, da vi sammen med
Dryaden gik ut paa vor ulykkelige jagt efter kanonpram
merne. I mindre end tre kabellængders avstand fra os firte
kutteren sin baat og sendte den indover til os paa vraket.
Vi blev alle bragt ombord i tre vendinger og takket nu av
hjertet Himlen for vor frelse.
XXI.
Vi blev alle, saasnart vi hadde faat os litt, høist nødvendig
legemlig forpleining, bragt tilro, folkene i mandskapets køier,
mens kommanderende løitnant avstod sin standkøie til mig.
Her fik jeg mig endelig en lang og styrkende søvn, og følte
siden omtrent ingen eftervirkninger av alt det meget, jeg hadde
faat gjennemgaa, saa det var med ypperlig appetit jeg satte
mig til vor formiddagsfrokost ved tolvtiden den paafølgende
dag. Kutteren hadde paa min anmodning derom lagt kursen
for Helgoland, hvorfra det ikke vilde falde os vanskelig at
finde en skibsleilighet hjem til England.
„ Kaptein Keene," sa kommanderende løitnant til mig, Jeg
har brever med til Dem, er De bare seiv rask nok nu til at
kunne læse dem."
Jo, mente jeg, det var jeg nok og glædet mig alt til at faa
dem og aapne dem.
Han bragte mig da en større pakke, som jeg satte mig bort
med i sofaen for at kunne læse mine brever i ro og mag, mens
løitnanten atter gik paa dæk.
Først aapnet jeg alle tjenestebreve, — som nu, da jeg hadde
mistet mit skib, desværre bare hadde liten interesse for mig!
— løp dem bare ganske flygtig igjennem og slængte dem, det
ene efter det andet, fra mig paa bordet. Saa kom turen til tre
private brever hjemmefra, deriblandt et med lord de Versely’s
haandskrift. Dette aapnet jeg først. Det var overmaade venlig,
men kortfattet og med en beklagelse over, at han i det aller
sidste sletikke hadde følt sig vel. Brev nummer to var fra min
mor og indeholdt intet av nogen større betydning. Men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
