Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Kram.
nærmest af Hønsemøg — men under saa fine Forhold
er man jo nødt til at være lige blid.
Saa kom Hofmarskalken, Ministrene og andre af disse
høitstaaende Dikkedarer, og de gik rundt og beskuede
Gudinden. Allesammen klappede de sig paa Maven og
raabte: „Koi — Koi."
Efterpaa kom Hendes Majestæt Dronningen
rug-gendes ind. Jeg var nu ligesom blevet vant til at se hende,
saa jeg tog det med Ro, og da hun syntes at være i
rigtigt Perlehumør, piggede jeg ligesaa godt bort til hende
og sagde saa indsmigrende jeg kunde: „Koi — Koi."
Men dette burde jeg helst ikke have gjort, for tror
dere ikke, at hun satte frem Kjæftamentet sit, akkurat
som to store Sugeskaale, og vilde kysse mig.
Jeg saa Kim sidde borte i Kroken og le, saa Taarerne
trillede af ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde gjøre.
Endelig kom Engelskmanden tilhjælp: „Du skal bryne
Næse med hende, det er den høieste Udmærkelse, som
kan vederfares en Undersaat."
Jeg har jo en passelig stor Snabel, og den kjørte jeg
da bort i Talskiven hendes, og skubbed den flere Gange
op og ned.
„Koi — Koi," gryntede hun — da lo Kim saa høit,
at det næsten blev Skandale.
Saa kom Prinsesserne ind, men da kan dere tro,
der blev Liv i Kim! Han smilte og svansede paa sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
