Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Kram.
Olsen. Ja," sagde jeg, „bare vi faar fat i det Bæstet,
før den har gjort en Ulykke; det kan saamænd gjerne
hænde, at den render paa baade det ene og det andet,
og da faar jeg en vakker Regning at betale."
Det var varmt at ro, thi Solen stegte, saa Tjæren
flød af Snekken. Puh, den der havde en iskold Selters!
Vi rodde, alt det vi orkede, men „Truls" fortsatte
ufortrødent sine Kaprioler. Snart strøg den fra os lige
over til Vestlandet, vendte derpaa, ligesom om den angrede
sig, direkte mod os, og jeg begyndte alt saa smaat at
tilgive den — da med et: helt om — og udover bar
det igjen.
Vi saa paa Klokken, nu havde den gaaet i over 5
Kvarter. „Nu sagtner’n paa sig," erklærede Olsen, „jeg
trur vi kniper’n før han har gjort no’n Uløkke."
Endelig halte vi ind paa den — jeg hørte Pusten,
den var langtrukken og mat — Puhh — Puhh — Puuuuhhh.
Endelig stoppede den; men da var vi saa
gjennem-vaade af Sved, at Havnefogden paastod, at det var en
ligesaa haard Tørn som at sidde paa Folkemøde, naar
Anderssalen i Strandvik var stuvende fuld. Han var bleven
narret did én Gang i sit Liv, men skulde aldrig komme
der mere, enten de nu truede med Overfald fra Sverige
eller Socialismens Indførelse; i sidstnævnte Tilfælde
glædede han sig dog til at kunne fremvise en
Vexelobliga-tion, som han skyldte i Strandviks Sparebank, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
