Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Kram.
„Ja, det gik for sig paa den Maaden, at jeg havde
faaet ombord som Assistent en gammel Kamerat af mig,
som hed Ole Ruggen — ja, jeg tror nu ikke, at han var
døbt slig, men vi har aldrig kaldt ham for andet. Det
var frisk Bris rundt om Rødtangodden og Næbba Fyr, og
„ Perla" strøg afsted langs Land med skikkelig Steambaadfart.
„Du styrer for nær Land, Ruggen," sagde jeg til
ham, han stod ved Roret. „Hold Kjæft!" svarte han;
men da kan De tro, det varte ikke længe, før jeg entrede
agterover og gav ham først en paa Styrbordsside og saa en
paa Bagbordsside samt efterpaa en lige i Galionen, saa
han gik baglængs over Løigangen med Benene i Veiret.
Det varte imidlertid ikke længe, saa var han paa ret Kjøl
igjen, og før jeg kunde faa gjort Baut Skib, saa hang han
i Nakken paa mig. Han bankede mig i Hovedet, som
om han skulde slaa ind Femtoms-Spiger.
Det bar overende paa Dækket, og vi harpiserte
hverandre saa godt, vi havde lært. Endelig fik jeg givet
ham en Trøk under Brystet, saa han mistede Pusten, og
jeg slog da Kloen i Arons Stav og skulde til at dænge
ham — da tørnede Jagten paa Ranvikskjæret. Vi havde
jo glemt baade Roret og Seiladsen. Op sprat baade
Ruggen og jeg, men da var det forsent; thi hun hugg, saa
Masten hoppede, og da hun med Sandlasten var saa
nedsyltet, at hun ikke havde mere end tre Tommer Fribord,
kunde vi vente, at hun gik tilbunds hvert Øieblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
