Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
som disse fremstilles paa Nationalteatret: Store,
lyse Whiskers, elegant Klædebon, skildpaddes
Lorgnet og et stort guld Arvesigil i Urkjedet. Hans
Bedstemor var nemlig født Løvenhale, og gjennem
hende kom Sigillet ind i Familien sammen med
en viss aristokratisk Fremtræden.
Kortsagt han er hvad salig Friele sa: „En
haudabel Mand med et laudabelt Ydre."
Hans Omgang med juridiske Dokumenter som
Skjøter og lignende maa jeg karakterisere som
mildest talt skjødesløs — hm — derfor overlat
ham aldrig dine Koncepter, uagtet jeg tør
garantere for at han aldrig gaar fra Koncepterne; dette
hadde jeg Bevis for ganske nylig ved en Fest
som min Nabo holdt for en svensk Brukspatron.
Brukspatronen var „mycket glad", og Festen
„belifvat" helt til den lyse Morgen. Svensken
og Rummelhof blev selvfølgelig „Broder" og bedste
Venner. Dagen derpaa møttes de hos mig til en
enkel Middag, og Gjensynet var „ofverdådigt".
„Hör sei mig," sa Svensken til Rummelhof,
„hvad Fan heter du?"
„Rummelhof," svarte han med et sirlig Buk.
„Nä för sju tusan det var i morse det, men
hvad er dit verkliga namn."
„Olsen," svarte Rummelhof med et nyt Buk.
„Charmanta Hädersbror -— jag vil endå altid
minnas dig endast som Rummelkopf — ja det
var den festligsta rummel jag har varit med på
i mitt stormfylda lif, tack vara dig Rummelkopf,
du glada Himmelhund!" — — — — — — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
