Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Han pakket et Billede ut av Avisen, holdt det
frem for sig paa strak Arm og la Hode paa
Skakke.
„Om 100 Aar vil jeg sammen med endel
Kolleger sitte oppe i Elyseon, og over vore
skummende Pokaler vil vi skue ned paa denne lille
Planet, hvor de slaas om vore Mesterverker.
„Rafael, gamle Hedning," vil jeg si til ham, „slik
Sne har du aldrig kunnet male, for du ante ikke
de uendelige hvite, bløte Linjer! Du har aldrig
set de Millioner av hvite Sommerfugler i
hvirvlende Dans under Norges graasorte Himmel! Har
du?“ Han vil ryste paa sit vakre Hode og
bedrøvet se paa mig med sine brune bedaarende
Øine.
Saa vil jeg skaale med Jan Van Huysum:
„Jan, gamle Dreng, du har malet Roser
mørkerøde med Dugperler som glitrer saa skjønt i Solen
at vi bæver av Ængstelse for at de skal falde av,
men du har aldrig været hos os og set et Hav
av Diamanter funkle i den rimede Granskog en
blank Vinterdag."
Og Jan vil stoppe ny frisk Kardus i sin lange
Kridtpipe, ta en Lynstraale fra Himmelrummet
og tænde den. Efter et Par lange Drag vil han
si eftertænksomt: „Oude Collega, met onzen lieven
God kunnen wij niet konkureren." “
Landhandleren tok Billedet, satte det frem paa
Disken saa Lyset fra det store Butiksvindu kunde
spille paa det.
„Du maler som en Helt, Grønmyra. Skil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
