Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
hadde begyndt med de vanlige Skumlerier
overfor Marentius.
Han hadde nemlig til Butikjomfru en liten,
buttet og blid Skjønhet fra Hedemarken med det
velklingende Navn Ambrosia Solberg. Hun var
ikke særdeles opvakt, men hun vernet om
Chefens Interesser med aldrig svigtende Ihærdighet,
og hun smilte til ham naar hun saa at hans brune,
vemodige Øine imellem blev trætte av alle
Tra-kasseriei ne.
„Blaas i dem, Gulliksen," sa Ambrosia og smilte,
og Gulliksen maatte smile tilbake. Mot hendes
Landsens Freidighet og Umiddelbarhet prellet alle
Angrep av.
Hun var i stadig Aktivitet, og hendes runde,
melkeblaa Øine vandret ustanselig fra Reoier og
Skaper til Smørdunkene borte paa Disken.
Overalt hadde hun et vaktsomt Øie.
Naar en Kunde kom ind i Butikken, saa fulgte
Ambrosia alle hans eller hendes Bevægelser med
spændt Opmerksomhet, og hun gjorde derunder
op sin Mening om hvorledes vedkommende burde
behandles for at opnaa de bedste Resultater.
Hun passet paa som en Smed baade inde i
Butikken og ute i Gaarden hvor Lageret var.
Søvrin Lagermand og Anders Gaardsgut var
aldrig sikre paa naar hun kom stikkende. Snart
dukket hun aldeles uforvarende frem bak en
Sukkerkasse og snart fra en Haug Melsækker.
„Hu ligner mestendels en Rotte," sa Anders,
han var ærgerlig paa disse stadige Inspektioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
