Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
krukken skulde trænge hende tilside, det var jo
latterlig! Nu hadde hun de sidste Par Aar levet
sig ind i den Tanke at hun skulde bli Fru
Gul-liksen, og hvad var mere naturlig end at de to
Forretninger sloges sammen? Tidens Utvikling
var jo de store Magasiner hvor man kunde faa
alt like fra en Hest til et halvt Kilo Smør eller
et Brev Synaaler — det hadde hun læst i
Aviserne.
GulUksen, Amundsen & Co. skulde bli et ledende
Firma, et av de store. Og hvad hadde det ikke
at bety at hun kunde indskyde adskillig Kapital?
Mindst 20 000 Kroner hadde hun bare i
Sparebanken utenom den løpende Konto i
Privatbanken, som heller ikke var ganske bar.
Og hvad Gulliksen angaar, saa trængte han
hende ikke bare saan i Almindelighet, men endnu
mere fordi han var en sagtmodig Fyr, som ikke
kunde ta igjen, ikke „klabbe til“ Ondskapen.
Hun skulde nok sørge for at der blev „Luft i
Luka“, hvis nogen kom og la sig paa tverke.
At hun personlig trængte Gulliksen, var en
Sak for sig, som ikke raket andre. Nogen maatte
hun faa som med Tiden kom til at nyde godt
av hendes Livs Stræv, hvad Moro var det ellers
at leve?
Var det ikke en motbydelig Tanke at Tante
Lena paa Fredrikshald og hendes Pyntedukker
av Døtre skulde komme til at slaas om hendes
efterlatte Skillinger? Endnu værre om disse
Jentunger skulde gifte sig med nogen hende ukjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
