Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
„Men at han ikke generer sig for at fortælle
det selv, det er da Toppen — hvem var det han
sa det til ? “
„Frøken Amundsen vel. Han bare lo av det
og sa at nu var Ambrosia god for to — tænk
god for to. Ja er ikke Menneskene frygtelige nu
for Tiden saa vet ikke jeg."
Det var altsaa Faktum, aapent erkjendt og
vedtat. Forsaavidt var det ærgerlig da „man"
ikke godt kunde si mere om den Sak. Det hadde
jo været meget morsommere og mere interessant
ifald de to angjældende hadde forsøkt at skjule
Skandalen, at gjemme bort og dække over. Tænk
for en herlig Klapjagt nogen Maaneder fremover!
Frøken Amundsen kom aldrig mere i
Butikken til Gulliksen, hun nøiet sig med at sitte bak
Gardinen inde „i Privaten" og med
Teaterkikkert forsøke at gjennemskue Ambrosia.
Hun kunde ikke opdage noget, og ikke gav
de utsendte Spioner nogen tilfredsstillende Rapport.
Hun begyndte at lure paa hvad dette skulde
bety? Ikke reiste Ambrosia paa Landet heller,
som „man" hadde forutsagt. Eftersom
Maane-derne gik, steg Skuffelsen. „Man" var blit snytt,
simpelthen bedraget, selvfølgelig av Gulliksen.
Den Fyren kan da ikke gjøre noget andet end
at bedrage Folk. „Man" var indigneret.
Saa maatte Frøken Amundsen finde paa noget
andet.
„Man" sa at nu skulde Gulliksen gifte sig
med Ambrosia. Han hadde git hende en Guld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
