Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
og op mot den røde Aftenhimmel. Det sluknet
da Solen forsvandt under Horisonten.
Hjertet slog ikke længere, Ambolten var sprun-
Gulliksen hadde i sit Testamente bestemt at
Halvdelen av hans Formue skulde Ambrosia ha,
og Resten skulde gaa til et Legat for hjælpeløs
Ungdom i hans Hjembygd Sørlidalen. Likesaa
hadde han bestemt at han vilde begraves
ubemerket inde i den store Byen, „helst sammen
med nogen andre
Han fik sit Ønske opfyldt. I Kapellet stod
tre—fire „andre“ som skulde samme Vei. Alt
gik saa regelret og mekanisk som det pleier i
store Byer. Mennesker fødes og Mennesker dør.
De føres ind i store Protokoller og nummereres.
De som føres ut, faar sin Tale og sin Sang
tilslut. Imellem en betalt Solo efter Evne og
Formuesforhold. Gulliksen hadde haabet at han skulde
faat Følge med „de andre" i al Ubemerkethet,
men Livet gav likesom ikke Slip paa ham endnu.
Skjæbnen syntes den maatte spille ham endnu et
Puds her paa Dørterskelen forat „man“ kunde
faa litt at le og fryde sig over forinden et
„Menneskelivs lille Tragedie" var utspillet og Teppet
sænkedes for godt.
Gulliksen var Nr. 3. paa Listen.
Utenfor ventet Ambrosia og fem—seks Mænd
i sorte Klær og Floshatter. Det var Gulliksens
Handelsforbindelser i den store Byen, som vilde
vise Forretningsvennen den sidste Opmerksom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
