Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
var litt mai å propos. Det skulde bare mangle
at Hjulmakeren spurte hvad det var for noget!
Kommandanten trykket Kapteinens Haand,
klappet de gamle paa Skulderen og gratulerte Eugenie
som voksen.
Saa kom det store Øieblik da han skulde
avlevere sin Present. Han halte den frem av
Brystlommen. De gamle reiste sig op av bare
Nysgjerrighet. Kapteinen blev staaende og se i Speilet.
Han følte sig litt flau og genert, især da Oline i det
samme stak sit av Kjøkkenvarme rødflammede
Ansigt ind ad Døren for at se hvad som stod paa.
„Brrr—Brrr—“ knurret Kommandanten. „Min
kjære Eugenie Brrr—Brrr — denne Brosche Brrr
—- har tilhørt min salig Mor — hun var et
eks-cellent Menneske — Brrr —- den bedste Kvinde
jeg har kjendt. Denne Brosche forærer jeg dig
til Minde om Brrr — din Gudfar — om gamle
Kommandanten — Brrr — og dermed Gud befalet
— Brr.“
Det blev et Øiebliks Stilhet da Eugenie med
straalende Øine tok av Silkepapiret og i Spænding
aapnet Æsken. Den lille fine Guldfiligrans
Brosche med den store hvite Perle i Midten laa og
flimret for hendes unge Øine et Sekund — saa
kastet hun sig med barnlig Umiddelbarhet om
Kommandantens Hals og kysset ham.
Kommandanten blev overrumplet og konfus.
Han snurret rundt paa Gulvet aldeles raadvild.
Det var noget i ham, noget derinde ved
Hjerte-roten som begyndte at røre paa sig, saa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
