Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
diske Hylstere. Vi dængte hverandre gjensidig
uten Uvenskap. Mons var den dummeste, og blev
der gjort noget galt, saa skyldte vi paa Mons. Han
tok velvillig mot Prylene for fælles Regning uten
at knurre. „Stakkars Mons,ft sa vi andre. Det
blev tilsidst en Trosartikel at Mons var at
beklage: „Stakkars Mons!“ — Allik var den
sterkeste og den godmodigste. Han blev brukt som
Opmand i alle Tvister, derfor var han den mest
avholdte.
Jeg ser endnu for mig det tykke, lille Fjæset
med Opstoppernæsen og Fregnerne. Han fulgte
Moren rundt i Husene og fik sit daglige Brød
der sammen med hende. Alle syntes det skulde
saa være, og fandt intet urimelig i det. Hvor
skulde Gutten ellers være? Nogen Far fandtes
ikke, ialfald snakket aldrig nogen om ham.
Maren var stolt av Gutten sin, og alle var glad
i ham, og det syntes Maren selvfølgelig var gjildt.
Naar vi hadde Geburtsdage, blev Allik buden
ind at spise ved Bordet, og jeg husker specielt
en Gang da vi hver fik to skaarne Smørbrød
med Røkelaks paa, at Allik spurte om han fik
Lov til at ta med det ene til Mor?
Han blev rød helt op i den hvite Luggen, da
han hadde spurt, men vi skyndte os allesammen
og sa at vi ogsaa vilde overlate Allik et av vore.
Saadan var den Gutten.
Men en Morgen kom Maren graatende til os
og sa at Allik var blit syk. Doktoren hadde
været hos ham, og sa bare at det var farlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
