Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
da død/ svarte jeg. Maren var gaat utenfor. Hun
skulde se efter om ikke Vognen var kommet.
Vi var alene med Allik. Vi var ikke rædde
længere, og begyndte at snakke sammen
halv-høit.
Halvor var helt borte ved Kistekanten og
løftet paa Lakenet som Allik laa paa.
„Hvad var det du gjorde naa?“ spurte jeg.
„Jeg vilde bare se om han hadde faat
Vinger,“ sa Halvor sagte.
„Tosken/1 hvisket jeg.
Lyder gik bort og strøk Allik flere Ganger
paa Kindet. Vi syntes det var rart, for Lyder
pleiet ikke være saa følelsesfuld. Idetsamme kom
Maren ind, og da hun saa Lyders Kjærtegn, sa
hun: Ja klap ham bare du, Lyder, dere var
goe Venner dere.“
„Bedstemor har sagt at naar man klapper
Lik, saa gaar Vorterne væk/ sa Lyder, han viste
Maren sine smaa Næver, der var fuldt besat med
Vorter.
„Ja, det er nok rekti det — ja-ja — det er
bedst aa benytte Leiligheten — ja da — men
i Jøssenamn aa biir det a’ Vogna?“ Tilslut kom
den, og de bar Allik ut av Kammerset. Da
begyndte Lyder at graate, og vi andre vi hikstet
og graat vi ogsaa, for nu syntes vi først at Allik
var virkelig død.
Det sidste vi saa i Kammerset var
Kikse-kulene til Allik, de laa borte i Vinduet. Det var
tre Glaskuler med rødt i, to Postelinere, tre Tol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
