Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem — ja saa har han med en fransk Dame.
Noen sier de er gifte, hun skal være lidderlig
fin, jeg syntes de sa hun var Grevinde."
„Men Prestefrøkenen da, Mons? Kjæresten
hans i alle disse Aarene?"
„Det er vel slut det da," sa Mons.
„Skammelig," sa jeg.
„Han ser ut som han skammer sig," sa Mons,
„ja, han er blit gul i Fjæset, tænk han som var
saa kjæk!"
Lyder var ikke den samme. Han hilste paa
os korrekt og formelt. Øinene var matte og
tilsløret. Figuren mager og slænget. Han gik litet
ut, for han frøs bestandig.
Grevinden blev her oppe et Par Maaneder,
saa reiste hun. Men Lyder kom ikke ut, man
sa at han nu laa mest paa Sofaen. Stadig sa
den gamle Grosserer at snart skulde han
overdra Forretningen til Sønnen, men det blev aldrig
noget av det.
Pludselig en Dag stod i Avisen:
„Min kjære Søn Lyder døde igaar 29 Aar gammel."
Vi fulgte ham til Jorden, Mons og jeg.
Halvor hadde sendt et Kort, og beklaget „at
han ikke hadde Tid til at komme".
Men borte paa Kirkegaarden, bak en stor
Granitstøtte med Sørgepil sat ubemerket en liten
sortklædt Skikkelse. Det var hende,
Prestedat-teren, som hadde ofret sin Ungdom for sin første
og eneste Kjærlighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
