Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
De andre to Gutter vilde studere,
„Gjerne for mig,“ sa Mons, „naar dere ikke
vil feie for mig, faar dere feie for deres egen Dør.“
Til vesle Allik satte nu Mons sit Haab.
Rigtignok vilde Allik Monsen aldrig vaske sig og skrek
og beljet som en besat, naar Moren dukket ham
i Badestampen. Han var rent ut sagt en
Grisunge til at være skidden, og det er en stor Feil,
for skal nogen vaske sig rigtig dugelig og ofte,
saa maa det da være Feieren, og Allik skulde
bli Feier. Mons levet ialfald i Haabet.
Vi begyndte at bli graa i Kalotten baade Mons
og jeg, men vi holdt Barndomsvenskapet vedlike.
Det var Fest for os begge, naar jeg en enkelt
Gang gik op til Mons, og vi begyndte at snakke
om gamle Dage.
Vi fik os da en gammeldags Toddy av
„Armagnac". Han vanket jo i Embeds Medfør i fine
Huse og fik overlatt Armagnac fra gamle
Grossereren, som hjemførte den for „privat Bruk“.
Messingkjelen kom ind blank og varm og lot
Dampen gaa i smaa Spiraler opunder det lave
Taket. Paa Væggen hang Carl Johan og
Desideria sammen med Aprilministeriet og Emil Stang.
I Vinduerne stod Blomsterpotter, som hadde
Glasstænger til Blomsterpinder.
Naar Konen hadde sat ind Toddybrettet, nikket
Mons til hende, og hun forsvandt lydløst. Dette
var Idyl: Det tapte Paradis!
Vi snakket om vor Barndomsven Allik, om
Begravelsen og alt det som hændte da.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
