- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
8

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 1. Van Mitten og hans Tjener Bruno spadserer omkring, ser og passiarer, men forstaar ikke det mindste af, hvad der foregaar omkring dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



8

forste, men det forekommer mig. at Konstantinopel næsten
er interessantere under denne Ramadanperiode end ellers-.
Er Dagen trift og kjedsommelig, saa er Nætterne til
Gjengjceld saa meget muntrere og mere støiende

·— Ganske vist, det er virkelig en Modsætning Og
alt imedens disse to ndvexlede deres Bemærkninger-, be-
tragtede Ttsrkerne dem ikke uden Misundelse

— De er lykkelige, disse fremmede! sagde den ene.
De kan drikke, spise og ryge, naar de finder for godt.

— Ja, svarede den anden, men for Ojeblikket finder
de ikke en eneste Vedekolle eller Rispillau eller Vaklava-
kage, ikke engang en Skive Melon eller Agurk . . .

— Fordi de ikke veed, hvor de gode Steder er
Har man blot nogle Piastre paa Lommen, finder man
altid forekommende Sælgere, der har faaet Fridas as
Muhamed.

—- Ved Allah, sagde den ene, mine Cigaretter be-
gynder at blive altfor tørre i Lommerne, og i det samme
tog han en op og tændte den.

— Tag dig i Agt, advarede hans Ledsager ham,
hvis der gaar en lidt nojeseende lllema forbi, saa . . .

— Saa sluger jeg simpelthen min Nog, og han
faar ingen Ting at se, svarede den anden.

De fortsatte derpaa deres Vej ind i de Gader, der
fører til Forstcederne Pera og Galan-

— Herre, udbrod Bruno. der havde set sig om til
hojre og venstre, det er virkelig en besynderlig By; siden
vi har forladt vort Hoteh har vi knap set andet end et
Par Skygger af Konftantinopolitanere. Alt sover i Ga-
derne, paa Kajerne, paa Pladserne, ja endog de store, -
gule Hunde, der ikke engang gider rejse sig for at bide
En i Læggene. Hor, Herre, hvad de rejsende saa end

«—»—«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free